En kirketjeners dagbogShare|

Ugen starter søndag den 24. januar med en vanlig højmesse, hvor undertegnede er kirketjener. Det er samtidig første dag for vores nye kirketjenerpraktikant, som jeg har fornøjelsen af at vise hvorledes det forberedes og afvikles. Jeg gætter på, at jeg kender mange af hans tanker, for jeg er selv ny i faget, har lige afsluttet min fjerde måned.

Der var samme dag planlagt en velgørenhedskoncert for jordskælvsofre på Haiti, men den var i sidste sekund flyttet til anden kirke af tekniske årsager, så der var god tid efter messen til at få vist praktikanten kirken, tale om arbejdet og til at få rengjort det store stengulv, der er hårdt ramt af vejrlig og salt. Der pågår en debat blandt kirketjenerne om hvilke midler der er de bedste til at beskytte gulvet der er lavet af ølandssten, og vi har kontaktet nationalmuseet for et godt råd. Jeg regner med at vi i den kommende tid vil prøve kun at bruge brun sæbe på deres anbefaling.

Mandag d. 25. januar

Mandag er sædvanligvis den faste ugentlige fridag, men denne uge er ikke en sædvanlig uge i Christians kirke. Hele personalet (men naturligvis ikke vor praktikant), et par medlemmer af menighedsrådet og et par stykker fra nabosognets personale er indkaldt til hjertestarterkursus i menighedshuset. Det er kirkeværgen og undertegnede der møder tidligt op for at dække op til kaffe og morgenbrød, inden kurset starter. Det afholdes af en meget dygtig og underholdende instruktør, der først fjerner alle fordomme og opbygger motivation og siden på bedste vis giver os alle kompetence til at redde liv. Et virkeligt godt forløb der afsluttes med uddeling af kursusbevis til alle.

I frokosten må jeg lige over og åbne kirken for en organist der skal låne orglet til at øve på, og hente en lille gave til vores instruktør. Da kurset er slut, mangler jeg bare at lukke kirken igen. Porten sidder fast, frosten har løftet brostenene så bunden går på. Jeg graver hængslerne fri af sneen og konstaterer at der er en stilleskrue man kan hæve porten med. Den sidder godt fast, og har nok ikke været rørt i mange år. Jeg mangler værktøj, så jeg ringer til smeden og laver en aftale til onsdag.

Tirsdag den 26. januar

Tirsdag møder jeg praktikanten på trappen midt i sneen. Der må fejes, skovles og ryddes før vi kan gå i gang med dagens øvrige opgaver. Vi salter så lidt som muligt af flere årsager. Dels er det skadeligt for vand- og plantemiljøet, dels bliver det slæbt op på vore sandstenstrapper som slet ikke kan tåle det og dels bliver det slæbt videre ind på stengulvet som bestemt heller ikke kan lide det. Jeg tænker nogle gange på, om saltet måske over mange år kan akkumuleres i lerindskuddet under stengulvet og holde det fugtigt med skader og råd i tømmeret til følge. På sandstenstrapperne kan vi bruge urea, men det er dyrt, og efterlader noget fedtet slud der næsten er glattere end sammentrådt sne. Så i stedet kæmper vi for at holde trapperne fri for sne med kosten.

Christians kirke er en såkaldt teater- eller prædikenkirke. Den har derfor godt halvtreds loger der omgiver det omtrent kvadratiske kirkerum. Hver af disse er oplyst med en eller to lampetter. Det kan derfor godt tage lidt tid at løbe dem alle igennem for at kigge efter udbrændte pærer. Der er vinduer i logerne, der kan lukkes af med læderremme. Det er et yndet legetøj for publikum, der må bringes i orden, ligesom der kan ligge skrald, billetter, handsker, mobiltelefoner og andet der må samles sammen. Men logerne skal være i orden til torsdag, hvor vi venter prominente gæster. Kongelogen får også en tur med støvsuger og støveklud, lysekronen derinde må lige rettes op efter elektrikeren der var her for at sætte nye brandmeldere op.

Der er kommet håndværkere fra et par vinduesfirmaer der skal give tilbud på forsatsruder, men de klarer stort set sig selv efter at jeg har låst op de relevante steder.

Et tilstoppet afløb giver problemer, for vandlåsen sidder i etageadskillelsen og man kan ikke komme til at skille den ad. Jeg går til farvehandleren i det lysegrønne håb at han har en split, men det har han ikke. Han har en pumpe, som jeg ikke har megen fidus til, men da han tilbyder at give mig pengene tilbage hvis det ikke virker, tager jeg den. Og jeg må beskæmmet bøje hovedet, for efter blot ti minutters arbejde, suger vasken som en bryggeriarbejder.

Ved dagens slutning daler sneen blidt mod jorden, lægger sig som et blødt tæppe og maler et romantisk billede af kirken og omgivelserne. Jeg ser mod himlen og opsender en stille bøn. Det er nok nu.

Onsdag den 27. januar

Sne igen. Vi har en bisættelse klokken 11, så kisten kommer allerede om en time. Det er min største skræk, at en af bærerne skal falde på trappen, så vi knokler for at få den ren og tør, samtidig med at der skal gøres klar. Jeg må huske at få en spandfuld jord ind i varmen, så den kan tø og tørre inden næste bisættelse, for der er ikke meget tilbage til jordpåkastelse. Alt går fint. Ingen falder på trappen med kisten over sig. Jeg når lige at feje en sidste gang, inden jeg må op i tårnet for at ringe ud. Nogen gange misunder jeg kirker med elektrisk ringeværk, men synes alligevel at vores manuelle føles helt rigtigt.

Smeden ringer for at udskyde vores aftale til næste formiddag. Jeg forstår ham godt, for sneen vælter ned. Men det passer mig dårligt, for i morgen bliver en travl og lang dag. Resten af dagen går med rengøring, den gamle kirketjenerbolig, der tjener som mødelokale og konfirmandstue, ligner noget der er løgn. Den skal indgå i arrangementet i morgen og må derfor være præsentabel. Der er en konflikt imellem planen for i morgen og kalenderen for kirketjenerboligen, jeg sms'er til præst og organist for at få en løsning.

Afslutter dagen med at ringe til den kollega, der har morgenandagten fredag med efterfølgende morgenbord og personalemøde, for at fortælle hvad der skal købes ind.

Torsdag den 28. januar

Det er så dagen for ugens første store begivenhed. Et større firma fra den finansielle sektor har lånt kirken til en velgørenhedskoncert for børnehjælpsdagen. Gospelkor og solister, i alt ca. 50 medvirkende, frivillige, lydfolk og -anlæg, forventet ca. 600 publikum heriblandt Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Midt i alt dette skal vi også lige holde den ugentlige nadvergudstjeneste for den faste menighed. Og porten sidder fast.

Vi starter med at rydde sne. Det ligger efterhånden så højt at fejemaskinen har svært ved at kaste det op over kanterne. Der skal også ryddes en parkeringsplads til politiets biler. Lydmanden kommer tidligt, får anvist plads og strøm, og stiller sit grej op. Der skal hældes olie på lamperne i indkørslen. De frivillige ankommer og begynder at gøre kirketjenerboligen klar til de medvirkende. De har et banner med sponsorlogoer der skal hænges i forhallen, det lader sig akkurat gøre, men der skal findes en anden løsning til næste gang. Smeden kommer med et par store tænger, og ved fælles hjælp får vi hævet porten så den åbner og lukker frit. Klokken 11.45 er vi så langt med forberedelserne som vi kan komme, så vi får ryddet kirken for frivillige og dækker op til nadvergudstjeneste. Praktikanten er en god hjælp og meget lærevillig.

Jeg står bag døren og hører prædikenen. Der er nødt til at være nogen til at holde vore nysgerrige turister ude under de kirkelige handlinger. Der prædikes over Simon Peters fiskedræt. Jeg tænker på, hvordan kirken i de senere år har fået nyt fiskegrej, med natkirke, børnegudstjeneste og lignende. Jeg tænker på, hvor trist det er, at den skal fiske i rørte vande, blot fordi to tidehvervspræster skal promovere deres helt egen opfattelse af kristen næstekærlighed i forsøget på at opnå deres 15 minutters berømmelse. Jeg tænker på, om disse præster nogensinde spørger sig selv om de er værdige til at træde frem for Herrens åsyn.

Tjenesten forløber fint, der er kirkekaffe, og da den sidste gæst er gået, kan jeg låse bagindgangen til kirkegården af. Alteret bliver ryddet, sølvet kommer i boksen og antallet af kirkegængere og nadvergæster bogført.

Vi når lige at få en bid brød inden lydprøven går i gang. Der er mange små detaljer der skal på plads, og man kan ikke altid planlægge alting. Vores kontor/køkken/opholdsrum skal omdannes til modtagelsesværelse for HKH kronprinsessen. Det er ikke nemt, når ambitionerne er høje og tiden knap. Men alt lykkes på bedste måde, og kl. 16 står publikum i kø på trappen. De må træde henover den tykke rulle med den røde løber, indtil vi får den af vejen. Lydprøven er stadig i gang, den er (som altid) forsinket. Lydmanden måtte gå hjem og passe et feberplaget barn, men hans afløser klarer det storartet. Toiletterne får et sidste check. Endelig kan publikum lukkes ind til deres pladser, og herefter afventer vi bare prinsessen. Ventetiden er ulidelig, pinger og honoratiores går rundt med nerverne strittende i alle retninger. Man kan ikke gøre andet end at gå rundt med en kost og forsøge at holde løberen fri for sne.

Da hun ankommer, falder der ro over arrangementet. Politiet passer på, talerne taler, sangerne synger og vi andre går brandvagt, viser til rette og ordner toiletter. Alt er fredeligt og roligt, bortset fra få elementer fra pressen. En vellykket koncert, og vil I vide mere, så kig i ugepressen. Oprydningen er klaret på et par timer, takket være en god indsats fra de frivillige.
En lang dag er slut.

Fredag den 29. januar

Møder tidligt for at feje trappen og lukke bagindgang op inden morgenandagten. Den er hurtigt overstået, og bagefter er der kaffe og morgenbord. Vi holder et kort personalemøde, udveksler historier om gårsdagens arrangement og gennemgår kalenderen for den kommende uge.

Vi kigger også tre uger frem for en sikkerheds skyld. Praktikanten bliver formelt præsenteret for alle, og får ros med på vejen for sin udmærkede indsats. Nogen må kunne bruge den mand!

Der aftales de sidste detaljer for ugens anden store begivenhed, indsættelse af ny præst på søndag. Resten af dagen går med rengøring og forberedelse af søndagens reception.

Lørdag den 30. januar

Det blev så ugens fridag.

Søndag den 31. januar

Tænk engang, der er sne!
Så meget af den, at en hurtig konference mellem præst og menighedsrådsformand besluttede at flytte receptionen fra kirketjenerboligen til kirken. Så meget for skønne forberedelser! Samtidig blev det besluttet at udskyde højmessen lidt, så alle kunne nå frem trods vejret. Så snerydning og ommøblering og manglende paptallerkner og kaos og lidt trappefejning helt frem til kl. 10.15.

Maden kom til tiden, paptallerkner blev fremskaffet og så holdt det op med at sne. Der var to dåbsbørn denne søndag, så ceremonien var lang, men meget vellykket. Provsten holdt en tale, så vandet stod den nye præst i øjnene, maden og vinen var god og alle var glade.

Det eneste afbræk var min bestyrtelse, da der kom en vognmand med femten italienske frokostanretninger, som vi ikke havde bestilt. Der stod Christians kirke på fakturaen, og det var heller ikke den i Lyngby. Det viste sig at det var til et af dåbsselskaberne, og skulle lastes over i en anden bil. Nå ja, hvad pokker, man kan jo lige så godt ordne lidt business mens man får døbt sit barn, ikke?
 

Efter receptionen overlod jeg det meste af rengøringen til mine kolleger, og hentede mine unger. En hektisk uge, stort set på højde med julen, var slut.

Morten Smed, kirketjener ved Christians kirke

Læs mere:

Christians Kirkes hjemmeside