1. søndag i fastenShare|
Om fristelsens realitet, menneskets svaghed og Kristi efterfølgelse i tjeneste. Musikken er derfor mere afdæmpet og indadvendt
Så er fasten begyndt, og det er en spændende udfordring og mulighed at tilstræbe, at også musikken er med til at understrege teksterne og udtrykket i fastens tekster. Musikken er mere afdæmpet, måske også lidt mere indadvendt. Mixturen og trompeterne holder en lille pause. Ofte gi´r den moderne musik plads til disse tanker. Hvad angår musikken stræbes efter at få en idé til at gå igen i præludium og postludium og om muligt også gerne i motetten. Derfor foreslås her Peter Elkjær Petersen både som præludium og postludium. Satser med skæve rytmer og udfordrende harmonik. Motetten er med musik af Bernhard Lewkovitch: ”Herre, vær mig nådig”. Med både bøn, eftertænksomhed og lys.
Vi markerer desuden fastetiden ved et par ændringer i liturgien, idet vi efter første salme synger nr. 433 som et Kyrie-led, og i forbindelse med nadverliturgien er ”O, du Guds Lam!” erstattet af nr. 440 ”O Guds Lam uskyldig.”
Præludium:
Peter Elkjær Petersen:Sct. Nikolai-Præludium nr. 3
a. 697, Herre jeg vil gerne takke. En positiv begyndelse med bøn om at få vist ”tjenersindets vej”
b. 698, Kain, hvor er din bror. Lissners glimrende gendigtning af GT-læsningen
c. 713, For dig, o Herre, som dage kun. Salmen afspejler på en fin måde Jakobsbrevets alvorsord om den menneskelige svaghed
Motet:
Bernhard Lewkovitch: Herre, vær mig nådig”.
d. 613, Herre, du vandrer forsoningens vej. Jesus’ forbillede for tjeneste til efterfølgelse
e. 694, Jesus, at du blev min broder. Jesus’ tjeneste for os – i sidste vers en direkte henvisning til nadveren
f. 624, Gud er Gud, før jorden skabtes. En ”reminder” om evangeliet
Postludium:
Sankt Markus-Præludium nr. 3
Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard
Læs tidligere klummer af Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard her:
Søndag Seksagesima