Se, vi går op til JerusalemShare|

Helbredelsen af den blinde mand ved Jeriko indledes med Jesus’ lidelsesforudsigelse. På denne måde rettes opmærksomheden mod påske og langfredagens lidelse, men også mod opstandelsen og det nye liv

Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå. Luk 18, 32-33

Jesus tager nu de tolv til side. Der er mange andre, der følger ham på vejen. Gallilæiske pilgrimme på vej til påskefesten. Men det, Jesus vil fortælle nu, er forbeholdt dem. De tolv udvalgte. Han siger til dem: ”Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen skal opfyldes” (Lukasevangeliet 18, 31). Det er tredje gang, han forudsiger sin lidelse og død. Men denne gang sker der noget nyt. For første gang knytter han lidelsesforudsigelsen direkte sammen med Jerusalem. Han angiver byen som vandringens mål. Det er ikke længere alene en forudsigelse, men en forberedelse. Disciplene lytter. De hører det hele. Hvordan han fortæller om sin skrækkelige lidelse i Jerusalem, om døden, men også om hvordan han efter tre dage vil blive oprejst. Måske hører de Guds vilje bag det hele. Alt det, der er skrevet hos profesterne, skal ske. Han skal overgives, og han skal oprejses. Det er forudbestemt fra Guds side.

På vej til Jerusalem
Disciplene forstår det ikke. Jesus afslører det skjulte for dem. Det fragmenterede samler sig, og de står ansigt til ansigt med virkeligheden. Men de forstår det ikke. Det er skjulte ord for dem. Men de følger ham, som de har gjort længe. På vejen til Jerusalem kommer Jesus, disciplene og den skare, der følger ham til byen Jeriko. Det varer ikke længe, inden Jesus vil ride ind i Jerusalem. Alt, der sker nu, er en optakt til indtoget i den store by. En blind mand sidder ved vejen. Det er et godt sted at sidde, når tiggeri er eneste levevej. Mange mennesker kommer forbi. Især i dagene op til påskefesten. Så vrimler vejene med mennesker. Han hører og fornemmer en stor flok mennesker nærme sig. Måske er rygtet om Jesus som undergører nået til Jeriko. Den blinde mand vil vide hvem det er der kommer, og han får det svar at det er Jesus fra Nazaret.

Et åbent fællesskab
Han begynder at råbe om hjælp. Jesus karakteriseres entydigt som Messias. Davids søn-titlen tjener til at understrege troen på Jesus som den forjættede, der blandt andet skulle gøre blinde seende. Som der står: ”Da skal blinde øjne åbnes, og døves ører lukkes op” (Esajas’ bog 35, 5). Skaren, de som går foran Jesus, søger at danne en mur omkring Jesus og vil true den blinde til at tie stille. Han er en utidig forstyrrelse af den afsluttende pilgrimsfærd. Men den blinde råber bare endnu højere. Dette er hans mulighed. Jesus befaler skaren at åbne sig. Han befaler skaren at vende sig om imod den blinde og hjælpe ham hen til sig. Jesus kunne så let som ingenting være brudt igennem skaren og selv være gået til den blinde. Det gør han ikke. Han bruger derimod skaren og viser dem på denne måde, at de skal åbne deres fællesskab og være parate til at tage imod dem udenfor.

Blinde øjne skal åbnes 
Jesus spørger ham: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Han spørger den syge om hans ønske. Han siger ikke bare: ”Hvad skal jeg gøre?” Nej, han efterhænger dette lille ”for dig”. Jesus ser ham fuldt ud. Som et du. Den blinde mand er med andre ord kendt. Paulus beskriver det: ”Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.” (Første Korintherbrev 13, 12b) Den blinde mand fremfører sit brændende ønske: Han ønsker at se igen. At Jesus lader sig standse af manden, er en bekræftelse af, at barmhjertigheden er den dybeste hemmelighed i hans messianske status og gerning. Han er i sandhed Davids søn. Jesus sender ham bort med tilsagnet om, at hans tro har frelst ham. Han står ”ansigt til ansigt” med Gud, og det er ikke blot ren fremtid, det rummes i det, Jesus gør. Den blinde får lyset og farverne med i sin virkelighed.

Kærlighedens vej
Men det er også smertelige erfaringer, den blindes øjne åbnes for. Det nævnes udtrykkeligt, at den blinde følger Jesus, og som noget af det første kommer han til at opleve Jesus’ lidelse, korsfæstelse og død. Han følger Jesus på lidelsesvejen. Men denne vej er også en kærlighedens vej, der fører til nyt liv. Først og fremmest er det en helbredelse af en helt anden verden. En helbredelse med dybde, omfang og varighed ud over blindhed eller anden elendighed. Beretningen om den blinde ved Jeriko viser, at Jesus’ gerning er tjeneste, der når sit højdepunkt i hans død. Erfaringen af hans tjeneste som barmhjertighed fører ind i efterfølgelsen mod dette højdepunkt. Med øjnene rettet mod virkeligheden.

Ulla Toft

Læs mere
Søndagens tekst kan læses i Lukasevangeliet 18, 31-43. Parallelle tekster findes hos Matthæus 20, 17-19; 20, 29-34 og hos Markus 10, 32-34; 10, 46-52

Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler
179 Herren god, som uden grænser
208 Skriv dig, Jesus, på mit hjerte

Gå i dybden
M. Müller og J. Strange (red.). Historie som teologi. Om afviklingen af Moseloven i Lukasskrifterne. FBE 4. København 1993. s. 123-150