image
image

Dugfrisk programavisShare|

Under temaet ’Himmel og jord i bevægelse’ præsenterer Danske Kirkedage 2010 nu deres program for fire dages inspirerende kirkefestival i Viborg omkring Kristi Himmelfart

 


Kirkedages fyldige hjemmeside orienterer løbende om nye programpunkter, og allerede nu kan man læse
programavisen .

Det bliver et kirkedagsarrangement med gudstjenester, foredrag, workshops og oplevelser fra morgen til midnat.

Under overskriften ’Himmel og jord’ i bevægelse, bydes der programmæssigt på tre spor med, nemlig: ’spiritualitet og tro i bevægelse’, ’kirke i bevægelse’ og ’verden i bevægelse’.

Kendte ansigter

Der vil på festivalen bl.a. blive mulighed for at møde Søren Gade, Pernille Vigsø Bagge, Katrine Lilleør, Mickey Gjerris og Clement Kjærsgaard. Og på musiksiden er der koncerter med Sigurd Barrett, Ars Nova, Vindens vej, U2-orkester i Viborg Domkirke og mange flere.

Egen salme

Og så har Lars Busk Sørensen og Erling Lindgren lavet en salme til kirkedagene, som man kan høre – og se- på hjemmesiden i form af en video med sangerinden Tina Lynderup, optaget ved Det Religiøse Museum i Lemvig.


Elsebeth Grummesgaard Gjesing


Læs mere:
Læs i den nye avis, følg med og tilmeld dig på:

www.kirkedage.dk


Avisen kan også læses som pdf, klik her


FAKTA:
Danske Kirkedage er det bredeste kirkelige arrangement, der afholdes i Danmark. Det foregår hvert 3. år og tæller deltagere fra en række frikirker, folkekirken, den katolske kirke og organisationer og grupper med tilknytning til vore kirker. 
Opdateret  20-07-2010