Lykkens skødebørnShare|
Det er så let at forestille sig, at alt ville have været bedre, hvis bare lige det havde været lidt anderledes. Men det afgørende sker her og nu. Det underfulde sker i dag, lige foran næsen af os
Det kræver øjne og ører at ænse livets magi, og det er ikke altid, vi har det. Sansen for livets underfuldhed er centralt for forståelsen af de mange fortællinger om Jesus, der helbreder mennesker i Det Nye Testamente. Og det er også baggrunden for Grundtvigs salme, Øjne, I var lykkelige, som Grundtvig skrev i 1864 til 13. søndag efter trinitatis som en af sine sidste salmer.
Øjne, I var lykkelige,
I, som så Guds søn på jord.
Øren, I blev hovedrige,
da I lytted til hans ord,
for hvis tunge sammen råde
kun Guds sandhed og Guds nåde.
Længselen efter det ideelle
Det Gamle Testamente rummer en række beretninger om mennesker, der venter på, at Messias skal komme, idealkongen, der skal komme og gøre alting godt.”Konger og profeter mange / længtes efter eders kår, hjertesuk og englesange / spåed om det gyldenår, / da Guds lys og liv med styrke / sejrer over død og mørke.”
Den stærke verdenshersker
Men det skete ikke. Messias kom ikke. Han kom i hvert fald ikke umiddelbart og opfyldte menneskers forestillinger om den ideelle hersker. Men på mange måder bryder kristendommens fortælling om, at Gud lader sig føde som et almindeligt menneske, med det meget menneskelige ønske om en stærk og urokkelig verdenshersker. Men det, at Jesus var et almindeligt menneske, betyder også, at det ligger lige for at spørge, om han så også nødvendigvis er andet og mere end et menneske. Jesus gik, som vi kan læse om i Det Nye Testamente, og gjorde mange ting godt, men hvad har det med mig at gøre?, kunne man indvende.
Lykkens skødebørn
Store dele af Grundtvigs teologi går med at svare på dette spørgsmål. Og selvom Grundtvig ikke kunne falde til ro med svarene, men livet igennem var plaget af tvivl, er salmen klar i sin tale om kristendommens betydning.
”Held os, kristne på det jævne! / Nådens tid er ej forbi; / som oplyst på kirkestævne / lykkens skødebørn er vi: / øjne ser, og øren høre / ham, som har Guds ord at føre.”
Nu og her
Pointen i salmen er, at vi i kirken har mulighed for at opleve noget tilsvarende det, der skete for de mennesker, Jesus helbredte på sin vandring mod Jerusalem. Gud er ikke bare en fortidig skikkelse, men vi mærker ham nu og her. For Grundtvig er Guds nærvær særligt tilstedeværende i forbindelse med dåben og nadveren i gudstjenesten (kirkestævnet). ”Han, som liv og lys uddeler / med sin ånd og med sit bor, / han, som alt det brudte heler / i sit bad og ved sit bord, / Jesus Kristus, med vor glæde / er lyslevende tilstede.”
Det kan godt være, at det kan være svært for os rationelt tænkende mennesker at begribe det. Men alligevel oplever vi hele tiden, at rationaliteten slet ikke slår til, når vi skal begribe, hvad livet går ud på og indeholder. ”..og i alle øjeblikke / ordet hans til hjerte går, / tænder lys i gravens mørke, / planter Paradis af ørke.”
Og derfor er der måske slet ikke grund til at gå og ønske sig, at livet var et andet sted. Klart nok kan der være grund til opgør med uretfærdighed, men når vi ind imellem får åbnet vores ører og øjne og ser verden med nye øjne, eller med kærlighedens øjne, kunne man kalde dem, så ved vi, at det hele ikke blot handler om, at omstændighederne skulle have været lidt anderledes, for at lykken ville indtræffe sig. Livet rummer en dybde, som gør verden underfuld, og ind imellem er vi så heldige at få åbnet for sluserne, så vi kan tage det ind.
Øjne, I er lykkelige,
I, som ser Guds søn på jord!
Øren, I blev hovedrige,
Da I hørte livets ord!
Hjerte, da du ordet tro’de,
Livets træ randt op af rode!
Kirsten Weiss Mose
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II, Det Kgl. Vajsenshus' Forlag 2002
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, Kristeligt Dagblds Forlag, 2008