image

Udmeldelser i krisens tegnShare|

Folkekirkens medlemmer udgør nu 80,9 % af den samlede danske befolkning. Et tab på 0,6 % fra januar 2009. Den væsentlige del af dette tab skyldes ændringer i befolkningens sammensætning. Men noget skyldes også en vækst i udmeldelserne siden efteråret 2008

 

De senere år har folkekirken oplevet en stille siven på mellem 0,1 og 0,2 % af medlemsskaren. Fra 2009 til 2010 var der således et nettotab på knap 11.000 medlemmer.  Hovedparten af dette tab skyldes tydeligvis en forøgelse af udmeldingerne fra knap 9742 til 14.325. Set i forhold til den samlede befolkning er der naturligvis kun tale om et tab på 3 promille. Alligevel er det interessant at se nærmere på hvem, der melder sig ud.

For det første kan vi konstatere, at det er særlige aldersgrupper, der melder sig ud, nemlig de 20 – 49årige. Desuden kan vi konstatere, at der er tale om et storbyfænomen. 22 % af udmeldelserne i 2009 kan således henføres til København, der må skuldre et dobbelt så stort antal udmeldelser som det samlede landsgennemsnit.

Store forskelle fra sogn til sogn
Også her er der dog tale om store forskelle. Sundby og Islands Brygge står således for hver 100 udmeldelser i 2009, mens Tingbjerg kun tegner sig for 2 udmeldelser. Langt hovedparten af udmeldelserne på det nordlige Amager findes desuden i aldersgruppen 25 -34. Der er således en del, der tyder på, at en del udmeldelser foretages af yngre mennesker, der flytter til byen for at studere. Og også når de flytter sammen. Her er Amager, på grund af Universitetets beliggenhed, porten indtil en bolig, der ikke ligger i det knap så velrenomerede Nordvestkvarter.

Tallene i vedhæftede tabel skal i øvrigt sammenholdes med det forhold, at sognestørrelserne i København er meget forskellige.

Modsat er forholdene i Helsingør, hvor hovedparten af udmeldelserne i 2009 er faldet i aldersgruppen 35 – 49. Her kan økonomiske forhold meget vel spille ind (første huskøb, stigende priser i børneinstitutioner mv.).

Bemærkelsesværdigt er det i den forbindelse, at stigningerne i udmedelserne satte mærkbart ind i efteråret 2008, da finanskrisen stod på sit højeste. En anden forklaring kan være, at udmeldelserne skal ses som et resultat af den ateistiske oprustning, som også florerede i 80erne, og som måske lå bag den strøm af udmeldelser, som dengang prægede billedet. Fra 1984 og fremefter var der dog balance mellem ind- og udmeldelser indtil 2001, da udmedelserne igen tog fart.

 

Eller sagt med andre ord: Noget tyder på at en del af væksten i udmeldelser skal forklares med henvisning til at religion er kommet på dagsordenen. Det får nogle få til at indtage en radikal indstilling og melde sig ud. Andet tyder på, at krisen virkelig har sat sig så store spor i forstæderne til København, hvor folk har betalt overpriser for at få noget at bo i. Det er i vhert fald hypoteser, der bør efterprøves.


Desværre tillader statistikken ikke at se på kønsfordelingen af udmeldelserne.

Karen Schousboe

Udmeldelser i Københavns Stift 2009
Tingbjerg    2
Betlehems 10
Gethsemane 10
Holmens 11
Frederiksberg Slotssogn 12
Dragør 13
Garnisons 14
Margrethe 15
Frederiks 15
Sankt Pauls 15
Emdrup 15
Helligånds 16
Lundehus 16
Korsvejens 16
Trinitatis 18
Sankt Andreas 18
Apostelkirkens 19
Samuels 19
Bellahøj 19
Elias 20
Utterslev 20
Vor Frue (Domsogn) 21
Husumvold 21
Frihavns 22
Tårnby 23
Maria 25
Simeons 26
Vigerslev 26
Adventskirkens 26
Simeon-Skt. Johannes Sogn 26
Store Magleby 27
Kristkirkens 28
Davids 28
Aldersro 28
Grøndals 28
Fredens og Nazaret 28
Skelgård 28
Tagensbo 29
Kastrup 29
Kastels 30
Flintholm 30
Ålholm 32
Sions 32
Sundkirkens 32
Bispebjerg 33
Absalons 34
Johannes Døbers 35
Solbjerg 37
Sankt Thomas 37
Nathanaels 38
Østervold 39
Sankt Jakobs 39
Ansgarkirkens 39
Frederiksberg 39
Hans Egedes 40
Hyltebjerg 40
Sankt Lukas 40
Vanløse 42
Timotheus 43
Sankt Markus 43
Husum 45
Christians 45
Brønshøj 46
Sankt Johannes 47
Enghave 47
Simon Peters 47
Højdevang 48
Godthåb 48
Vor Frelsers 50
Allehelgens 50
Kildevælds 51
Rosenvængets 52
Solvang 59
Blågårdens 59
Lindevang 59
Kapernaums 61
Valby 62
Anna 62
Sankt Matthæus 64
Filips 64
Sankt Stefans 65
Mariendals 71
Kingos 74
Sydhavn 86
Islands Brygges 100
Sundby 100

Bornholms provsti                                                     83
 


 

Opdateret  20-07-2010