image
image

Sanct eller sankt

Det hedder sankt og ikke sanct. Det har Kirkeministeriet med råd fra Stednavneudvalget ved Københavns Universitet besluttet

Rønnes middelalderkirke, Sankt Nicolai Kirke, skal stave sit ”Sankt” med k og ikke med c, som det har været praksis igennem århundreder, fastslår Kirkeministeriet på baggrund af menighedsrådets anmodning om lov til at Stednavneudvalget under Købenavns Universitet.

 

Hidtidig praksis afvist

Ved indførelsen af den elektroniske kirkebog fik alle kirker tildelt et officielt navn. Stavemåden af Sankt Nicolai Kirkes ”Sankt” blev ved den lejlighed bestemt til at følge dansk retstavning, som foreskriver et k frem for det c, som kirken – formodentlig siden den fik sit navn – har anvendt. Med henvisning til at kirken frem til 2001 havde været sanct med c, indsendte menighedsrådet derfor en anmodning til Kirkeministeriet om ændring af stavemåden i overensstemmelse med den lokale praksis. Ministeriet har efterfølgende meddelt menighedsrådet, at anmodningen ikke kan imødekommes, da Stednavneudvalget ved Københavns Universitet anbefaler, at stavemåden følger dansk retstavning.

 

Afslag vækker undren

Gotfred Larsen, der er provst på Bornholm og sognepræst ved Sankt Nicolai Kirke, understreger, at det ikke er nogen stor sag. Alligevel undrer afgørelsen ham.

– Det kan da godt undre mig, at det, der indtil indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2001 har været praksis, nu ikke længere kan anerkendes: Men som sagt er det ikke noget, jeg synes, der skal gøres en stor sag ud af. Vi har efterfølgende ansøgt om at få lov til at bevare c’et i Nicolai, og det venter vi at få tilladelse til, så kirken kommer til at hedde Sankt Nicolai Kirke, fastslår Gotfred Larsen.

 

 

Kirsten Weiss Mose

Opdateret  20-07-2010