Fra processions- til dialogkirkeShare|
Et kirkerum, der i højere grad afspejler Timotheuskirkens kirke- og menighedssyn. Det er målet for den ombygning, som i disse måneder er i gang i Timotheuskirken i Valby
Timotheuskirken, som til februar fejrer sit 100-års jubilæum, har siden august været lukket og er lavet om til en byggeplads, mens menighedens gudstjenester er rykket ned i kirkens krypt. Planen er, at det nyindrettede kirkerum skal tages i brug i forbindelse med jubilæet, som fejres ved en højmesse søndag den 27. februar 2011.
Præst og menighed på samme niveau
– Vores kirkerum trængte til en kærlig hånd, og i den forbindelse ønskede vi at se lidt mere grundlæggende på vores kirkerum, forklarer Detlef von Holst, som er en af Timotheuskirkens to præster.
Timotheuskirken er indrettet som en traditionel processionskirke, som med sit hævede kor og prædikestol understreger præstens autoritet over for menigheden.
– Men vi synes, det er vigtigt, at præst og menighed står på niveau med hinanden, ikke kun i overført forstand, men også helt konkret. Det nyindrettede kirkerum vil i højere grad indbyde til hvad man kunne kalde dialoggudstjenester, hvor gudstjenesten forstås som en samtale mellem mennesker. Vi har samtidig ønsket, at alteret blev rykket længere frem i koret, så præsten kan stille sig bag alteret og vende sit ansigt imod menigheden, i stedet for at præsten under store dele af gudstjenesten står med ryggen til menigheden. En anden måde vi forsøger at mindske afstanden mellem ”det hellige” og menighedens rum på, er at vi åbner en meget bredere opgang til koret og alteret. Samtidig betyder den brede port, at der er skabt en oplagt plads til at hænge lærredet til at vise film og billeder på i stort format.
Moderne gudstjenesterum og medborgerhus
Konkret er det planen, at den forreste tredjedel af kirkebænkene skal fjernes og erstattes af løse stole. Døbefonten flyttes fra sin centrale placering foran alteret, ligesom alteret rykkes frem og kommer i niveau med resten af korets gulv. Prædikestolen skal tages ned og erstattes af en prædikepult, der kan flyttes rundt i rummet, og som gør, at præsten står på samme niveau som menigheden, når han eller hun prædiker. Samtidig installeres et avanceret AV-anlæg, som gør det muligt at bruge lyd og billeder under gudstjenesten, og som Detlef von Holst udtrykker det, også gøre kirken mere anvendelig som et lokalt, kristent medborgerhus.
En lysegrøn kirke
Samtidig med de mere synlige forandringer i kirken gøres der en energivenlig indsats. Kirkens hvælvinger isoleres, kirkens varmeanlæg ændres til gulvvarme, og endelig bliver kirkens vinduer udstyret med forsatsruder med energiglas.
– Vi har fulgt en hel del af anvisninger fra Grøn Kirke, og selvom vi måske ikke ender med den betegnelse selv, så gør vi, hvad vi kan for at spare på kirkens energiforbrug, siger Maria Vase, som er menighedsrådsformand i Timotheuskirken.
Det reviderede budget for ombygningen af Timotheuskirken lyder på 6,7 mio. kr., og det er inklusiv de uforudsete udgifter, som altid dukker op i forbindelse med et projekt som dette.
– En af ekstraudgifterne har været 104.000 kr. til brandsikring af pulpituret. Men vi har på trods af de uforudsete udgifter kunnet holde budgettet så lavt, ikke mindst fordi vores kirkeværge er arkitekt og derfor har kunnet styre processen stramt, forklarer Maria Vase.
Fleksibilitet og muligheder
Hun glæder sig over den store fleksibilitet, som kirkerummet kommer til at rumme, når den nye indretning er på plads.
– I forbindelse med et visionsarbejde i menighedsrådet i 2006 traf vi beslutning om, at vores kirke skulle være et åbent sted med plads til mange forskellige mennesker og aktiviteter. Og derfor er noget af det største ved den igangværende proces, at vi får et kirkerum med så mange forskellige anvendelsesmuligheder
Aberdabei
Menighedsrådsformanden lægger ikke skjul på, at den spændende proces samtidig har indeholdt sine udfordringer.
– Vi har endnu ikke fået svar fra stiftet på, om det udkast til en prædikepult, som vi ønsker i kirken, kan godkendes. Vi har valgt en kunstner til at udføre opgaven, og det kan godt undre os, at det ikke i højere grad er lagt ud til det lokale menighedsråd at træffe beslutning om den slags sager, og at det skal tage så lang tid at få svar.
En anden udfordring for menighedsrådet har været at holde et højt informationsniveau mellem menighedsrådet og de øvrige beboere her i området.
– Vi har været for dårlige til at informere om processen, og det ville jeg ønske, at vi i højere grad havde medtænkt, da vi lagde ud med projektet. Mange mennesker har et meget stærkt forhold til kirkerummet, og selvom vi har holdt et informationsmøde i sommer og på andre måder har forsøgt at være åbne om forløbet, er der stødt en række ændringer til undervejs. Så det er meget spændende at se, hvordan folk reagerer, når vi åbner igen den 27. februar, siger Maria Vase.
Kirsten Weiss Mose
