En bundet frihedShare|

Der er spændinger i luften på tempelpladsen i Jerusalem. Stridspunktet er som så ofte før Jesus' sande identitet. I talen til sine modstandere holder Jesus to virkeligheder op over for hinanden

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” Joh 8, 31-32 

Med sin skarphed har Jesus fået vækket sine tilhørere så meget, at de nu spørger ham om, hvem han er. På tempelpladsen står de over for hinanden. Jesus og hans modstandere, ”jøderne”, som de ofte kaldes med en samlebetegnelse i Johannesevangeliet, selv om det går på de jødiske ledere i Jerusalem. De vil vide, hvem han er. Hvad hans identitet er.

Det, der er godt i Guds øjne
Jesus henviser igen til Faderen. Han er Faderens vilje, for han gør intet af sig selv. Han taler, ”som Faderen har lært mig”, og ”gør altid det, der er godt i hans øjne” (Johannesevangeliet 8, 29-30). Jesus taler om sit forhold til Gud, som kommer til udtryk i åbenbaringsformlen ”jeg er den, jeg er”, hvormed Gud gav sig til kende i en brændende tornebusk for Moses. Nu giver han sig til kende i Jesus. Jesus siger, ”jeg er”, og udtrykker, at han kommer fra Gud og forkynder ud af Guds sandhed og virkelighed.

Den ophøjede
Først når Menneskesønnen ophøjes, vil de forstå, hvem han er. Jesus’ tale om ophøjelsen rummer flere aspekter. Dels ligger der en henvisning til korsfæstelsen, hvor han ophøjes på korset som indledning til ’ophøjelsen’ i opstandelsen. Men måske fortæller Jesus også sine tilhørere, at de må ændre deres syn på, hvad et menneske er. Der er en anden virkelighed, en åndens virkelighed, der skal blive levende i dem, for at de kan komme til at forstå dette. I deres indre må Menneskesønnen ophøjes. 

Mod til sandhed
Mange kommer til tro på ham. Stemningen i forhold til ham har nu vendt sig lidt. Til dem, der er kommet til tro på ham, taler han nu videre om to forskellige virkeligheder: Synden, der binder, og sandheden, der gør fri. Han lover dem: ” Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie” (Johannesevangeliet 8, 31-32). Det eneste, der kan sætte et menneske fri, er åbenhed og mod til sandhed. Sandheden skal omslutte alt, hvad et menneske rummer i sig. 

Abrahams børn
Jøderne finder deres identitet som Abrahams børn truet. De bliver fornærmede, fordi Jesus med sine ord siger, at de er ufrie og trælle af løgnen. I deres selvforståelse er de efterkommere af Abraham og hans frie søn Isak, og dermed frie mennesker. At diskussionen drejer sig om åndelig frihed er tydelig, for hverken jøderne eller Jesus tager hensyn til det faktum, at jøderne i deres historie adskillige gange har været underlagt andres herredømme. Men Jesus gør opmærksom på, at synden, forstået som gudsfjernhed, binder et menneske til trælletilværelsen. 

Et håb
Syndens herredømme behøver dog ikke vare evigt, siger Jesus. Der er håb, og han er håbet. Han kan føre dem ind i den åndelige virkelighed, hvor helt andre love gælder, og hvor alt, hvad der før bandt dem, ikke har magt over dem. Hvis det sker, vil denne tilstand vare evigt. Den sande frie søn, Jesus, kan sætte dem fri. Virkelig fri. Sandheden vil løsrive dem fra syndens, mørkets og dødens magt. Ved at blive i hans ord vil de lære friheden at kende. Ved at være bundet til hans ord vil de være frie. Frihed er at være bundet til Jesus.

Ulla Toft er sognepræst i Vetterslev og Høm

Læs mere
Søndagens tekst kan læses i Johannesevangeliet kapitel 8, 28-36. Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler:
48: Jesus! Frelser og befrier
189: Min Jesus, lad mit hjerte få