Der er en vej, som verden ikke kender (DDS 379)Share|

Værket på udstillingen gjorde det så befriende konkret og ubesværet ligetil, det med Vejen: bare at tage rygsækken på og begive sig af sted

På en udstilling sidste år fangede et særligt værk min opmærksomhed. Det var udført at kunstneren Sonny Tronborg, og det var – i al sin enkelthed – 13 rygsække, der hang på en væg. Værket hed ”de rejsende”, og jeg gætter på, at jeg ikke var den eneste galleribesøgende, der ved synet af det værk oplevede en begyndende rejselyst prikke i tæerne. Værket fremstod som en enkel og ligefrem opfordring til at begive sig ud på vandringen sammen med Jesus og de andre disciple – ud på den vej, som ugens salme handler om:


Der er en vej,
som verden ikke kender
den ”livets vej”,
som ej er gjort med hænder,
en løngangssti
hver sten forbi
til livets land med glædens kilder.

En helt ny vej
Der er gode grunde til, at det for de første kristne gav – og at det stadigvæk for os kan give – mening at kalde den kristne tro for Vejen. For det, der er så afgørende og altomfattende ved troen på, at Gud lod sig føde som menneske, det er jo netop, at han på den måde viste os en helt ny vej: En livets vej, der – som Grundtvig beskriver det – må få selv de tykke, mørke skove til at åbne sig. Vejen er ikke en firsporet motorvej, der får os hurtigst og mest effektivt fra A til B. Vi kan ikke slå Vejens koordinater op i et kort eller taste dem ind på vores GPS. Måske er Vejen heller ikke altid lige nem for os at finde eller følge, for som Grundtvig beskriver Vejen, er den ”en løngangs-sti”, dvs. en skjult eller måske endda hemmelig passage, der er lavet ”just for de små”.
Og selvom vi finder Vejen og følger den så godt vi kan, så lægger Grundtvig ikke skjul på, at vi stadigvæk kan blive ført gennem skyggedale og ad tornestrøede stier. Det hører uundgåeligt med til et menneskeliv, men her står vi ikke alene: ”af Jesu røst/opvokser trøst,/med rosen læges tornestikket”.

Forståelsen kommer undervejs
Værket på udstillingen gjorde det så befriende konkret og ubesværet ligetil, det med Vejen: bare at tage rygsækken på og begive sig af sted. Og det er vel netop en del af meningen, når billedet af en vej bliver brugt som metafor for den kristne tro: At det knapt så meget handler om at have alle facit eller koordinater på forhånd, men mere om netop at være på vej, at forstå undervejs – eller med de ord, som Grundtvig afslutter sin salme med:

Alt som vi gå,
vi dog af Gud oplæres
til at forstå,
vi hæves og vi bæres
i ledebånd
af livets Ånd
og af vor Faders engleskare.

Line Bjørn Hansen er sognepræst i Husumvold Kirke

Læs salmen Der er en vej, som verden ikke kender på www.dendanskesalmebogonline.dk
Læs mere om Sonny Tronborg på kunstnerens hjemmeside

Opdateret  20-07-2010