Veje og vildvejeShare|
Om der er en eller mange veje til Gud kan ikke besvares med én sætning. Rent faktisk er det vel sådan, at der ikke gives nogen vej til Gud, men med Jesus er der skabt en vej fra Gud til mennesker
”I min faders hus er der mange boliger”. Det er en fantastisk sætning. Bare rytmen, storheden i ordene og den gådefulde rummelighed, den udtrykker. Hvis folkekirken og kristendommen skal være så rummelig som den gerne burde være, så er det meget rart, at der er mange boliger. For evigheden kunne blive en barsk affære, hvis vi skulle dele sofa med hinanden alle sammen. Men det er nok ikke det, der er Johannes’ pointe, ligesom han nok heller ikke har tænkt på himmeriget som et kollektiv for magiske sten, tarotkort, spiritisme – endsige kejserdyrkere, muslimer og zen-buddhister i et stort fællesskab.
Det, der er på færde for Johannes, er nok snarere, at den tidlige menighed og os med dem, ikke skal bekymre sig så meget om, hvordan det præcist er med pladsforhold og indretning i himlen - om der nu er plads til os, men fæstne vores tillid til Kristus og have nok i det. Det er også her, søndagens evangelium taler lige ind i et af de emner, der har været oppe i det (kirke)politiske rum de sidste uger.
”Ingen kommer til Faderen uden ved mig”
En stor spørgeundersøgelse har blotlagt, at langt ind i kirken og præstelige kredse skulle der være stillet spørgsmålstegn ved denne påstand af Jesus. Men som det også har været fremme, så er der stor forskel på om spørgsmålet om, hvorvidt der er andre veje til Gud end gennem Jesus, bliver stillet teologisk eller i samfundsdebatten. Det er simpelthen to forskellige ting, og svaret må derfor også blive to forskellige:
Hvis man spørger teologisk, kan der ingen tvivl være, der er en grund til, at vi kalder vores religion for kristendom, vi kommer ikke uden om Kristus. Kristus er Gud, den del af treenigheden som viser sig for os helt konkret som Jesus’ liv, død og opstandelse. Man kan have skabelsesteologiske fornemmelser, eller Helligånds herligligheds-teologiske tilgange, men Gud kan ikke forstås uden om tilgangen gennem hans inkarnation.
Hvordan forholder vi os til de andre
Men debatten, som har verseret i aviserne den seneste uge, er netop ikke rejst som et teologisk spørgsmål om indre trinitariske forhold. Den er rejst som et spørgsmål i debatten om, hvordan vi i dag forholder os til 'de andre', til indvandrertro og fremmede kulturer, og så er svaret, hvis det findes, et ganske andet:
Så skal vi lige have på det rene, hvilken gud (med lille) det er, der skal føres til, for der er mange bud på gud i verden i dag. Hvis det er Abrahams Gud - så er svaret vel, at jødedommen har deres vej til Gud, islam har sin, og vi har ingen! Der er ingen vej for mennesker til gud i Kristendommen, men der går en vej fra Gud til mennesker, og den skal vi under ingen omstændigheder gøre os til grænsevagter ved, det vil være aldeles ukristeligt.
Lars Obel er sognepræst i Hans Egedes Kirke