Tag det sorte kors fra gravenShare|
Selvom opstandelsens morgen skete for så længe siden, og selvom påskemorgen måske ikke synes særligt anderledes end så mange andre søndag morgener, så er der alligevel noget særligt ved den. Det er, som om man kan mærke en ulmende glæde; en forventning om, at nu bliver alting nyt – igen...
Mange af påskens salmer om Kristi opstandelse understreger troen på, at det gamle er dødt, og noget nyt skal ske. Sådan er det for eksempel med Grundtvigs salme ’Tag det sorte kors fra graven’.
Lysets sejr over mørket
Igennem hele salmen står lysets sejr over mørket i centrum. I vers 1 illustrerer Grundtvig opstandelsen med et nyt billede: Palmefuglen, Fugl Føniks, der efter sagnet genopstår af sin egen aske. Og videre: Nu er det slut med at klage sig, i stedet kan vi synge lovsang og frydesang.
Tag det sorte kors fra graven!
Plant en lilje, hvor det stod!
Ved hvert skridt i dødninghaven
Blomster spire for vor fod!
Englevinger på vor grav
For den brudte vandringsstav!
Palmefugl for askekrukke!
Frydesang for hule sukke!
Fra tåreflod til glæde og håb
I vers 3 ser vi Maria Magdalene, der står og græder og vrider sine hænder i sorg og fortvivlelse.
Sorgen over Jesus’ død er med, og ligeså er den menneskelige erfaring af tabet. Man fornemmer alle tårerne hos Maria Magdalene og især det med at græde så meget, at man dårligt kan se ud af øjnene. Grundtvig beskriver det som en tåreflod. Men hverken Maria Magdalene eller vi skal blive hængende ved langfredags tåreflod, hvor ingen fremtid står åben, intet nyt skal ske, og ingen glæde kan ulme og slå ud i lys lue. Frelseren viser sig for Maria Magdalene, som Grundtvig kalder Marie.
Alt det, der vil hindre livet i at leves, bliver brudt ned, og det er salmens ærinde: Forkyndelsen af, at det ikke ender med død og håbløshed.
Se Marie Magdalene!
Hænder nys hun vred i gru,
sukked, til at røre stene:
Hvor, ak, hvor er Herren nu?
Se, af øjets tåreflod
Morgensolen mildt opstod.
I den grav, hvor han har hvilket,
hun har fundet englesmilet.
Det skal skråles udDet er jo netop hele påskens budskab. Det skal der frydesynges om, eller måske skal det bare skråles ud! Tag det sorte kors fra graven er en lovsang, der skildrer lysets sejr over mørket og gengiver, at påske er håb og glæde! Og også udfordring og krav - om at komme videre - om ikke at resignere og give op, men holde håbet levende! Nu er det ikke længere Gud, der råber: Adam, hvor er du? Nu kommer han hen til os: Her er frelseren, Marie - og Han går med dig videre ud i livet, som skal leves i opstandelsens lys.
Derfor skal vi ikke gemme vores liv væk i angst for døden, men tage fat på det i tillid til, at livet er os givet af Gud, og at han bærer med og tager os ved hånden i dette brogede menneskeliv.
Stine Munch er sognepræst i Vor Frue Pastorat