GymnasiepræsterShare|
Som studerende på en videregående uddannelse har man mulighed for at tale med en studenterpræst. Nu rettes fokus på ungdomsuddannelserne, hvor behovet for blandt andet eksistentielle samtaler har vist sig større end som så
I de sidste par år har der været et fortløbende samarbejde mellem præster i Den Danske Folkekirke, som er udpeget til særskilt at have gymnasiale og andre ungdomsuddannelser under sig. Dermed er der fokus på det sekundære niveau i uddannelsessystemet, det vil sige unge mennesker i alderen 15-20 år, fortæller Povl Götke, Teologisk Pædagogisk Center (TPC) i Løgumkloster. Han er kontaktperson for den netværksdannelse, som samarbejdet præster imellem har resulteret i. TPC stiller rammer og ressourcer til faglig udvikling til rådighed, mens det praktiske arbejde i netværket varetages af Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG). Netværket er åbent for alle uanset folkekirkelig relevans.
14 præster Helt konkret er der planer om 14 gymnasiepræster rundt om i landets stifter, hvor nogle allerede er udnævnt og har påbegyndt arbejdet. Det er ikke en funktionspræstestilling, som man kender det fra f.eks. fængsler og hospitaler, men et område, man påtager sig ved siden af sit daglige virke. Det har derfor primært været præster, der har vist interesse for ungdomsarbejdet i forvejen. Eneste undtagelse er Aalborg Stift, hvor man prøver at organisere arbejdet, så det sidestilles med studenterpræsternes arbejdsvilkår.
Behovet for eksistentielle samtaler
Men vi føler os stadig frem, fortæller en af gymnasiepræsterne, Peter Ulvsgaard, som er sognepræst i Hadsten, og fortsætter: - Vi er ikke synlige i form af et kontor, hvor vi har fast træffetid, men gymnasiet kan henvise til os f.eks. gennem studievejleder eller lærere.
For et par år siden havde Peter Ulvsgaard orlov fra sin stilling som sognepræst, hvor han fulgte en 3. G-klasse. - Meningen er selvfølgelig, at gymnasiepræsten signalerer bredden i folkekirken. Under mit ophold i gymnasieklassen, hvor jeg først og fremmest bare var flue på væggen, erfarede jeg virkelig behovet for en samtalepartner om eksistentielle spørgsmål.
Også et spørgsmål om ressourcer Men samtidig er der også et ønske om at gå forsigtigt frem. Peter Ulvsgaard henviser til, at gymnasieskolen langt fra er den eneste ungdomsuddannelse, hvor man kunne forestille sig behovet for en præst, så derfor skal arbejdsområdet og ressourcer selvfølgelig samstemmes.
Flere tilgange til området Arbejdet som gymnasiepræst sker typisk i samarbejde med rektorer, studievejledere og skolepsykologer på gymnasierne. Der er dog stadig tale om flere forskellige tilgange til området. Det kan være af religionspædagogisk art, hvor samarbejdet udspringer af samspillet mellem kirke og skole (skoletjenesterne), men også præstens funktion som en samtalepartner og sjælesørger kan vægtes.
Der er endnu ikke udnævnt en gymnasiepræst i Københavns Stift.
Laila Bomose