Fordømmelsernes tid er forbiShare|
Opstandelse er, at troens fantasi er brudt ud over os. Det utrolige er sket. Løgn, mismod og had fik ikke det sidste ord. Håbet, troen og kærligheden opstod. Alt sammen personificeret i Jesus
Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud! Johannes 10, 24 b.
Hvis det er dig, så afslør dig! Sådan har mennesker altid haft det med Jesus. Det er tydeligt hele vejen igennem Det Nye Testamente, at der er mange, der aner noget; men de ved ikke lige, hvad de skal stille op. Sådan er det også at leve efter opstandelsen. Der er sket noget. Vi har aldrig tidligere oplevet noget lignende. Det farer rundt med konspirationsteorier. Hvem har egentlig bortkommet dette lig? Var det havemanden, der tog det? Var det disciplene, der gemte det bort? Nej, siger den troende. Der er ikke nogen grav – og den er i hvert fald ikke fyldt!
Evighedens verden er åbnet
Der er sket noget forunderligt, som får os til at drømme. Vi mærker, at Jesus’ liv stadigvæk giver mening. Når nogen begynder at fortælle historien om ham, så opdager vi, at der sker noget med os. Hvis vi er lydhøre, så er det, som om hans fortælling igen bliver en del af vores liv. Det, der hele tiden slår os, er, at her synes vi, at vi møder én, der kender os. Men han vender sig ikke væk fra os. Han er indbegrebet af al menneskelighed. Han åbner mod en anden verden. Vi siger, at han er Guds søn. Det gør vi netop, fordi han åbner for evighedens verden for os.
Giver forståelse for samtiden
Han vandrer rundt i flg. Johannes. Ind imellem mærker vi også, at han kommer ind i vores tid, og når vi lytter til ham, så ikke alene forstår vi, at forfædrene lyttede (og blev forargede) – vi har også en stærk tiltro til, at han ved at tage vores blik, vores tanker og følelser med ind i evigheden vil give os forståelse for samtiden. Når vi møder ham, så er det også som at være på vej ind i fremtiden med et menneske, der sætter håbet i centrum.
Fantasien er brudt ud
Han gør os ikke usårlige eller bedrevidende. Han giver os derimod et dybt blik ind i menneskeligheden, som den skal være, når kærlighed er i centrum. Vi mærker, at fordømmelsernes tid er forbi, og at kærlighedens protest nu ikke kan holdes tilbage. Opstandelse er, at troens fantasi er brudt ud over os. Det utrolige er sket. Løgn, mismod og had fik ikke det sidste ord. Håbet, troen og kærligheden opstod. Alt sammen personificeret i Jesus.
Jeg ønsker mig en verden og en kirke, som fæstner øjet på ham, for så er jeg sikker på, at fordømmelser og hån vil få en ende, og at barmhjertigheden er over os med sandhed og næstekærlighed.
Peter Skov-Jakobsen