Anden søndag efter påskeShare|

"Hyrdesøndagen” kaldes denne søndag på grund af første tekstrækkes evangelium om Jesus som den gode hyrde

Teksterne i anden række kredser om samme tema, og der er en del ”hyrdesalmer” at tage af i salmebogen. Dog skal det ikke være hyrdescener alt sammen – opstandelsestiden skal også markeres og lovsynges.

Præludium: Domenico Scarlatti: Pastorale (K. 415) 

736 Den mørke nat forgangen er
218 Krist stod op af døde
387 Jesus, se til os i nåde

Motet: Opstanden er den Herre Krist

492 Guds igenfødte, ny-levende sjæle
168 Hyrden er én, og så hans hjord
482 O, Herre god og frelser from

Postludium: Fugaafsnittet af Buxtehudes præludium i fis-mol

Vi indleder med en fin morgensalme, der har opstandelsen med som baggrund for morgen- og gudstjenestesangen. (Man kunne i samme ånd også synge 406 eller 407).
Anden salme skal også denne dag være 218, som efter gammel skik får lov at stå på denne plads de første mange søndage i påsketiden.
Før prædikenen synger vi 387, der relaterer sig til evangeliet og derfor også fint kunne synges efter prædikenen. Men da skal vi synge en stor og jublende salme, nr. 492.
Under altergangen synges en anden god salme til dagen, 168.
Gudstjenesten afsluttes med 482, der skal afrunde dagens tema. Den kan synges på ”O, kommer hid dog til Guds Søn” eller ”Alt, hvad som fuglevinger fik”.

Hyrdetemaet fornægter sig ikke i præludiet, som dog har en anden og mere livlig karakter end de mest kendte pastoraler. Denne er en af Scarlattis over 500 énsatsede klaver- eller cembalosonater, hvoraf mange gør sig fortrinligt som orgelstykker.
Motetten findes som både 4-stemmig og massiv 8-stemmig sats i Korsange til kirkeåret, og Buxtehudes fis-mol fuga matcher sidste salmes melodi til "O, kommer hid..." særdeles godt.

Michael Hemmingsen og Allan Rasmussen, sognepræst og organist i Frederiksberg Kirke