Luther – teolog, politiker eller mystiker?Share|

Hvilken rolle spillede Luther for reformationens opkomst? det er hovedspørsgmålet i en debat mellem to af Tysklands førende lutherforskere. Den ene gæster i denne uge København

Forberedelserne til 500-årsjubilæet for reformationen er så småt ved at blive løbet i gang. Et centralt spørgsmål i forbindelse er, hvilken rolle Luther egentlig spillede egentlig for reformationens opkomst? Det spørgsmål debatteres livligt i disse år. I denne uge gæster en af hovedaktørerne i debatten København.

Tragisk skæbne
Hvordan skal vi forstå Luther? Som en tragisk person, som en stor teolog eller noget midt imellem? Det spørgsmål svirrer lige nu i luften i tyske teologiske kredse, hvor Lutherforskningen ellers i mange år har ligget i dvale. Spørgsmålet er nemlig, om Luther skal opfattes som en tragisk person, der i en kort periode trådte ind på tribunen, hvor han blev meningsdannende inden for såvel teologi som politik. Det mener således Volker Leppin, der i 2006 udgav en stærkt omstridt Lutherbiografi, hvori han bl.a. hævder, at Luther aldrig oplevede sit reformatoriske vendepunkt og desuden blev koblet af processen allerede i 1521.
Det modsatrettede synspunkt går på, at Luther skal opfattes som et menneske, der blev drevet af sin teologiske tænkning til at spille en central rolle i begivenhederne i første halvdel af det 16. århundrede. Det sidste mener Dietrich Korsch, der tilhører en af Volker Leppins skarpeste kritikere. Også Korsch har skrevet en biografisk skildring af Luther.

Afgørende personlighed
For nogle uger siden gæstede Leppin Aarhus Universitet, og i næste uge er det så blevet Københavns Universitets tur til at byde Korsch velkommen. Ifølge ham bør en biografisk skildring tage højde for såvel den biograferedes menneskelige natur og udvikling som for den historiske udvikling i det omgivende samfund. Dette gør især opgaven med at biografere Luther vanskelig, mener Korsch. For det første levede Luther nemlig i en tid præget af meget hastige forandringer, herunder de forandringer, der foranledigedes af bogtrykkeriets opkomst, som betød, at lægfolket fik mulighed for personligt at tilegne sig de bibelske tekster. For det andet bidrog Luther selv til de forandringer, der skete i perioden, ikke mindst gennem sin oversættervirksomhed og sit praktisk teologiske forfatterskab (Den store og den lille katekismus samt meget mere). Herved var Luther en medvirkende faktor til, at det offentlige politiske liv fik en særlig religiøs vinkling, der var med til at foranledige spaltningen i den katolske kirke. For det tredje medvirkede Luther til at udvikle et særligt teologisk sprog, der indringede livsforståelsen i hans samtid. Endelig og som et resultat heraf foranledigede han nye former for religiøs selvforståelse.

Korsch om Leppin
Med udgangspunkt i disse forudsætninger, mener Korsch, at det er muligt at biografere Luther uden at give ham heltestatus, samtidig med at man ikke bør se aldeles bort fra den selvforståelse, som Luther bar på, der designerede ham som netop teolog. Det er bl.a. denne fejl, som Korsch mener, at Leppin begår i sin biografiske tilgang til Luther. Kort sagt: Leppin ser bort fra Luther som teologisk tænker for i stedet at brede forståelsen af Luther ud og se ham mere som repræsentant for senmiddelalderens religiøse mystikere, mener Korsch.

Opgør med myten
Debatten foregår for øjeblikket i mere snævre teologiske kredse, men må forventes på et senere tidspunkt at nå offentligheden. Luther blev nemlig allerede i sin levetid taget til indtægt for mangt og meget af reformationstidens stridende parter. Også siden var dette tilfældet. Således var nazisterne optaget af Luthers designation af de tre naturlige livsrum, husholdet, kirken og staten, som eviggyldige, hvilket medførte at efterkrigstidens teologer vendte sig mod Luther som praktisk teolog og i stedet begyndte at rendyrke myten om Luther som den ”store teolog” – den myte, som såvel Leppin som Korsch er enige om at gøre op med. Om luther-myten er der for nyligt udkommet en bog, der fik ” Preis der Leipziger Buchmesse 2009”.
Herfried Münkler: Die Deutschen und ihre Mythen. Rowohlt Berlin Verlag, Berlin 2009. 

Den bedste og hurtigste indføring i debatten mellem Leppin og Korsch er udgivet i tidsskriftet: Luther Heft 2008, 79, 1 pp 45 – 55. (Luther im Gespräch).

Om tysk lutherforskning efter 2. verdenskrig kan i øvrigt med fordel læses: Leppin, Volker: Luther Studies in Germany – The Presence and Absence of Theology. In: Dialog: A Journal of Theology. Vol. 47, No. 2, 2008. (Dette nummer af tidsskriftet rummer også andre oversigter over bl.a. den finske og nordiske lutherforsknings aktuelle stade, der fungerer som oplæg til en konference i Århus den 21-24. august 2009.

Understanding Luther: Biography and Theology". Seminar ved Professor, Dr. Dietrich Korsch, Marburg
Tid: 13. maj 2009 kl. 13:15
Sted: Aud. 11
Arrangør: Afdeling for Kirkehistorie og Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet