Omkring et bord Share|

Det er ikke hvilken som helst aften i Jerusalem. Jesus har netop rakt disciplene brødet og vinen og sagt, at han skal dø for at give dem sig selv. Men så bryder diskussionen ud

Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den der tjener? Luk 22, 26-27a

Det må være med bidende ironi, at evangelisten Lukas har placeret diskussionen om, hvem der er størst, lige midt imellem forræderiet og fornægtelsen. I den nat da han bliver forrådt. Det er deres sidste aften sammen, og de tolv mænd, der har fulgt ham på vejen i lange tider, består nu af en, der forråder ham, en der fornægter ham og ti der svigter, når det virkelig gælder. Men de ved ingenting endnu. De har ingen anelse om, hvordan de vil handle i den afgørende stund.

En diskussion ved bordet
Jesus har lige serveret et måltid for dem. Det måltid der senere i påsken skal få sin fulde betydning. Men disciplene er, som mennesker er, og de opfører sig, som mennesker gør. De diskuterer ved bordet. De vil vide, hvem af dem der dog skal regnes for den største. Hvem der er den mest betydningsfulde. Man kan forestille sig, hvordan Jesus ved bordet har set på dem og er begyndt at tale. Han taler klart ind i disciplenes strid, og der er sikkert blevet stille omkring bordet. For det, Jesus siger til dem, rammer lige ind i deres menneskelige forfængelighed. I Guds rige foregår tingene ikke som andre steder. I Guds rige er tingene omvendt. Den ældste skal være den yngste. Den sidste skal være den første. Herren skal være tjener. Men selv de mennesker, som er tættest på Jesus, har forstået så uendelig lidt.

Han er den, der tjener
Jesus fortæller disciplene, at den sande måde at være menneske på er at være tjener for sin næste. Så klart siger han det. Om sig selv siger han: ”Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” (Lukas 22, 27b). Det er, hvad de har oplevet fra første gang, de mødte ham. Det er, hvad de har set og hørt ham gøre. De har set ham helbrede den spedalske, den lamme, den sørgende og den skyldige. Hvert eneste forpint menneske, han har mødt, har han tjent med sin barmhjertighed og kærlighed. Nu, siddende ved bordet skærtorsdag aften, minder han dem endnu engang om alt det, han har lært dem den sidste tid. Han har sagt det masser af gange: ”Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes, salige er I som græder, for I skal le.” Og han har sagt dem, hvad det betyder, og hvordan de skal leve. Han siger det igen, i den nat da han bliver forrådt.

Tag imod betjeningen
Han advarer dem mod fristelsen til at lade tjenerrollen blive en herskerrolle. Han lægger ud med at konstatere, at: de, der hersker over andre og udøver magt, lader sig kalde velgørere; kort sagt: de, som sidder på magten, er de store og sidder på de små. Efter denne konstatering følger udfordringen: Sådan skal I ikke være. Mellem jer skal det være omvendt. Den som ingen magt har af sig selv skal være den mægtige. Det største er ikke at lade sig betjene, men at tjene. Billedet på den ultimative tjenerrolle bliver det himmelske måltid, hvor tjeneren er den, som ellers opfattes som mægtig, Jesus selv. For dem, der sidder ved det bord, serverer Jesus magten til at ”dømme Israels tolv stammer”. Ved at tage imod den betjening, ved at lade sig betjene af ham, modtages gaven.

Simon Peter
Men fristelsen bliver ved med at være til stede. Jesus siger: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte” (Lukas 22, 31-32a). Jesus vil bede for Simon, så hans tro styrkes, og Satan ikke får fat i ham. Det sataniske vil vende op og ned på tingene. Den gode tjenerrolle vil kunne omvendes til en magtmættet herskerrolle. Fristelsen til at lade begæret efter magt og storhed overskygge næstekærlighedsbuddet vil altid være der. Videre siger han til Simon Peter: ”Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.” (Lukas 22, 32b). Han siger ikke til ham, at når han engang vender om, så kommer han virkelig ovenpå. Fokus er ikke på Peters private storhed, men på de mennesker han er forbundet med.

Et glimt af en himmel
På bekostning af sit eget liv bliver Jesus den største. Det koster ham livet, at han ikke nøjes med at løfte mennesker op af sorg, sygdom og fortræd, men løfter dem helt op i den himmel, hvor han selv har hjemme. Måske ser disciplene et glimt af denne himmel. Måske ser de for sig, bordet, hvor de skal spise og drikke sammen med ham. Måske ser de et sådan glimt af himlen, i den nat da han bliver forrådt.

Ulla Toft er sognepræst i Vetterslev-Høm

Læs mere:
Søndagens tekst kan læses i Markusevangeliet 22, 24-32. Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler
45: Jeg går i fare, hvor jeg går
689: Hvor ser det ud i verdens ørk   

Gå i dybden:
Lars Tjalve. Lukasevangeliet fortolket. Det danske Bibelselskab 1986
Joseph A. Fitzmyer. The Gospel according to Luke. Doubleday & Company 1981-85