Kritik af det beståendeShare|
ANMELDELSE: Brorsons Kirkes cd- og bogudgivelse ’Gi’ det videre’ kan forhåbentlig både give kirkefolk noget at tænke over og måske bringe andre sogne videre, hvis de går i tanker om at opstarte rytmiske projekter
Salmer skal da synges! Hvis salmer reduceres til fremførelse eller formidling fra en afsender til en modtager, forsvinder selve meningen med salmerne. Som der ganske rigtig står hos efeserne 5,19-20, så skal man ”[tale] til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange”, ligesom man skal synge og spille af hjertet for Herren. Med de gode ord fra efeserbrevet indledes den lækre cd- og bogudgivelse fra folkene bag musiklivet i ungdomskirken i Brorsons kirke på Nørrebro – og således er der lagt ud på en fornuftig måde.
Det er 10 år siden, man begyndte det store forsøg med at bruge Brorsons Kirke fortrinsvis som ungdomskirke med rytmisk musik. Organist og kirkekor blev erstattet af rytmiske musikere og sangere, og rummet blev indrettet på en ny, mere fleksibel måde.
Inspirationskilde og dokument
Cd- og bogudgivelsen skal, som titlen antyder, dels være en inspirationskilde for andre, dels være en slags dokument over de første 10 års bestræbelser. Bogen er i praktisk kvadrat-format, den er lækkert sat op med korte tekster og flotte billeder. Første kapitel er skrevet af børne- og ungdomspræst Per Ramsdal, der på dramatisk vis beskriver sit første møde med den stort set ikke eksisterende menighed og Københavns bedste kirkekor, der synger for døve øren. I en erkendelse af, at det er den rytmiske musik, de unge står midt i, begynder præsten at nyindrette kirkerum og musikudtræk.
Rytmisk musik i kirkesammenhæng
Janne Mark og Esben Eyermann har redigeret og for en stor del også forfattet bogen. De udgør grundstammen i det rytmiske band, der er nærmest er blevet synonymet med ungdomskirken. I deres indslag gør de rede for deres tanker om, hvordan man bruger rytmisk musik i kirkesammenhæng – og deres ord vidner om en stor indlevelse i, hvad det vil sige at være kirke i al den forskellighed, man møder folk med.
Den røde tråd
Foruden bogen består udgivelsen af en dobbelt-cd, som er præget af samme lækkerhed som den trykte del: Smukt udført og en indspilning af høj kvalitet. Men måske en smule sterilt. Og skulle salmer ikke netop være fællessang, som den røde tråd siger gennem bogen? Salmerne – der er samlet på den ene af cd’erne – bliver lidt til en koncert, som jeg ofte selv har erfaret det med rytmisk udsatte ”klassiske” salmer i andre sammenhænge. Foreningen af det gamle og det nye, det forstærkende lag i lydbilledet mv. har risiko for at skabe så meget afstand, at fællessangen forsvinder. Nogle gange virker de gamle salmer næsten som et nødvendigt onde i disse rytmiske sammenhænge. Hvorfor holder man fast i dem? Bogen giver antydning af nogle svar.
Kirkemusik er ikke bare musik i en kirke
Der er også en cd med forslag til gudstjenestemusik, der ikke er fællessange – altså som det, man åbenbart stadig kalder præ- og postludium og lignende. Masser af god musik med en solid overvægt af det ukirkelige. Og det er måske udmærket, for i nordisk sammenhæng krummer mange mennesker tæer, når de rytmiske bands ruller sig ud i lovsange om mere direkte religiøs og personlig gudserfaring. Sidstnævnte genre har primært et stærkt liv i frikirkekredse. Faren er naturligvis, at den liturgisk-teologiske tradition ryger ud i den anden ende – og kirken er trods alt mere end det essentielle budskab. På samme måde er kirkemusik andet og mere end ”musik i en kirke”.
Dom over orglet og salmesangen
Bogen indeholder nogle få eksempler på rytmisk notation af salmer (nye som gamle), igen tænkt som inspiration til videre arbejde. Mod slutningen er der også et holdningspræget debatindlæg om den kirkemusikalske uddannelse i Danmark. Man kan give forfatteren af indlægget ret i, at de danske kirkemusikuddannelser er meget ensrettede og måske også giver for lidt rum til uddannelse inden for rytmiske discipliner som klaverakkompagnement med becifring og lignende. Men hele bogen gennemsyres jo også af en kritik af det bestående; en mangesidet problematisering af den klassiske salmesang og orglet som formidlings- og understøttelsesinstrument.
Mange – også unge – kirkemusikere vil sikkert være uenige i den dom, der indirekte fældes over orglet og salmesangen. Vision, kritik og debat er dog kærkomment, og her er både bog og cd'er behagelige bekendtskaber, som forhåbentlig både kan give kirkefolk noget at tænke over og måske bringe andre sogne videre, hvis de går i tanker om at opstarte rytmiske projekter.
Kevin Edelvang, organist ved sankt Stefans kirke
Gi musikken videre
af Janne Mark og Esben Eyermann
Unitas Forlag, 2011