VariationerShare|
Jazz-saxofonisten Jakob Høgsbros nye musikudgivelse ”Variation” synes at ville være noget stort og dybt, men kræfterne slår ikke rigtig til, skriver anmelder Kevin Edelvang, organist ved Sankt Stefans kirke
Jazz-saxofonisten Jakob Høgsbro har fundet inspiration i natlige samtaler om livets mening samt i Bachs indadvendte og dog monumentale Goldberg-variationer. Det er der kommet en cd ud af, som i sin blanding af præstepoesi og jazzmusik af meget varieret (!) slags fremstår temmelig særpræget og med et strejf af mystik.
Otte præster reciterer
Høgsbro har samlet et team af otte præster, flere af dem er kendte ansigter, og hver af disse har bidraget med en eller flere refleksioner over temaet ”variation”. Nogle af de præstelige indslag er forsøg på poesi med en blød eksistentialistisk vinkling, andre har mere karakter af små causerier. Det bedste indslag er måske Leif Bork Hansens, som med cd'ens længste tekst formår at komme i dybden og rent faktisk (på en meget smuk måde) for videregivet noget meningsfuldt indhold. Andre af præstetankerne grænser til det morsomme, som fx. Henrik Winther Nielsens evangeliske suppekøkken, som er et pudsigt stykke tekst om nuancerne i det ny testamente – som måske alligevel giver bedst mening for bibelnørder. I øvrigt er præsterne næsten påfaldende tilbageholdende med at lægge religiøse tanker i refleksionerne – selv på det eksistentialistiske område skrabes der ofte kun i overfladen, hvilket både er overraskende og lidt ærgerligt. Måske færre kokke havde givet en bedre, mere koncentreret og velsmagende variationssuppe kogt på det stof, livets mening er gjort af?
Al tekst er reciteret af præsten, der har forfattet den, og sommetider klippes, redigeres og forvrænges oplæsningen med effekter. Altid er der underliggende musik fremført af forskellige besætninger. Undertiden diskret og understøttende, andre gange mere som en modspiller. I sig selv er musikken og måden, den blander sig med teksten på interessant og veludført, men det er som om, teksterne i deres forsøg på at afdække variationens egen variationen kommer til at stå som statiske klodser i et musikalsk landskab. Et ”variationens paradoks”. Måske en smuk død for et projekt med målet at afdække meningen med det hele gennem variationen.
Noget for enhver smag
Ud over de mange tekst/musik-stykker, rummer cd'en også instrumentalnumre. De skiftende besætninger spiller godt med en intens og meget dygtig Høgsbro som bærende solist. Første nummer, Hovedtema præludium, tager et tydeligt udgangspunkt i de Goldberg-variationer, som angiveligt har sat hele processen i gang. Stykket er behageligt at lytte til og stilmæssigt nærmest crossover mellem barokpastiche med rigelig kontrapunktik og så moderne jazz. Høgsbro viser sig her som en udmærket pianist og en dygtig komponist. I cd'ens modsatte ende kommer Hovedtema postludium, nu med hammondorgel, der her som andre steder på pladen nærmest virker som et forsøg på instrument-spiritualisering – sådan en sag lyder somme tider omtrent som et kirkeorgel, og så alligevel overhovedet ikke. Stilmæssigt spænder de mellemliggende variationer over alt fra nordiske folketoner, arabisk mystik til mere traditionel jazz. Plukvis må der bestemt være noget for enhver smag.
Udfordrer gudstjenesten
Et timeformat, der omkranses af præ- og postludium og i øvrigt mest af alt består af musik vekslende med præstelæsninger, kan ikke undgå at postulere gudstjeneste – og at udfordre gudstjenesten. For denne anmelder var der mest åndelighed at hente i præludiet. Resten af cd'en når ikke så langt ind, som gudstjenesten med sine dybe tekster, helstøbte poetiske udtryk, liturgiske symbolik og storhed og (forhåbentligt) en velskrevet prædiken formår at gøre det. ”Variation” synes at ville være noget stort og dybt, men kræfterne slår ikke rigtig til. Eller som sognepræst Ida Secher siger det i cd'ens første tekststykke, ”Det gyldne bjerg”: ”Altid det samme, aldrig det samme/En dissonans af sjælden og banal.”
Kevin Edelvang, organist ved Sankt Stefans kirke
Cd: Variation
Jakob Høgsbro
2011