En bevægelse i bevægelseShare|

ANMELDELSE: Niels Thomsen er langt hen ad vejen begejstret for en ny bog om Indre Missions historie

I anledning af 150 års-fødselsdagen er Indre Missions historie fra 1861 til 2011 blevet nyskrevet og ført op til i dag. Forfatteren er Kurt E. Larsen (KEL), som er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus. Det er en kærlig bog, der ikke fordyber sig i kontroversielle spørgsmål. Det måtte man også forvente, når den er skrevet som jubilæumsskrift og af en forfatter, der udtrykker et nært og taknemmeligt forhold til Indre Mission. Men det er også en grundig og kyndig bog.
 
Vilhelm Beck
Der er flere lag i bogen. Der er et lag, som med udgangspunkt i Vilhelm Becks person, teologi og myndige ledelse af Indre Mission fra 1861 til sin død i 1901, skildrer grundholdningen i Indre Mission teologisk og kirkeligt. KEL lader det være en hovedsag, at Vilhelm Beck – og dermed grundlinien i Indre Mission – var stærkt bibeltro og fast luthersk. Desuden forstod han folkekirken som en luthersk bekendelseskirke, som han ikke ønskede, at Indre Missions venner skulle træde ud af. Han manede til respekt for embedet og for sognepræsterne.

Vilhelm Becks linie blev fastholdt af skiftende formænd og Indre Missions selvsupplerende bestyrelser næsten op til nutiden. KEL skjuler ikke, at linien et blevet udsat for kritik, og at der har været optræk til oprørsforsøg indefra. KEL lægger dog ikke særlig vægt på det. Kritiske kirkehistorikere har ellers beskæftiget sig ivrigt med brydninger af denne art. Måske mener KEL ikke, at oprørsforsøgene er det vigtigste at fortælle om. Bevægelsen har da også fået sin styrke ved at holde fast ved en klar identitet.

Uholdbare forklaringer
Et andet lag i bogen består især af casestudies samt redegørelser for de talrige arbejdsgrene, der kom til gennem tiden – missionsuger, sociale engagementer, børne- og ungdomsarbejde, skolearbejde og meget mere. KEL fortæller her livligt og veloplagt, og desuden refererer han til sociologiske undersøgelser, som KEL med fornøjelse bruger til at vise, hvor uholdbare de sociale og økonomiske forklaringer på vækkelserne er, som har været populære, siden P.G. Lindhardt i 1951 skrev sin Vækkelser og kirkelige retninger. Det gør KEL sikkert ret i. Men det ville have været spændende, hvis han derudover havde vovet at give et bud, hvorfor vækkelserne så sprang frem.

En løsning?
Et tredje lag i bogen består af de streger, som KEL forsigtigt tegner til et billede af den nutidige situation. Det er jo åbenbart, at Indre Missions storhedstid er forbi. Hvorfor? KEL henviser bl.a. til, at Indre Mission har stået fast på sit bibelske grundlag. Indre Mission anses nu – på trods af sin tidligere stærke position et sted i nærheden af midten af dansk kirkeliv – for at være højrefløjen. KELs stærke understregning af den Beckske linie lader forstå, at sådan burde det ikke være. Er der noget, der kan gøres?

KEL svarer meget forsigtigt. Interessant i den forbindelse er det at høre om, hvorledes Indre Mission i seneste år er gået ind i "tværkulturelt" arbejde og har givet plads for ikke-lutherske immigrantkirker. Det er, hvor forsigtigt det end fremstilles, et brud med den gamle Beckske linie. Interessant er det også, at Indre Mission nu accepterer indre missionske valgmenigheder, ja endog en indre missionsk frimenighed. Hvad betyder det for troskaben mod folkekirken?

Meget – men ikke alt
Man får meget at vide i bogens fremstilling af Indre Missions historie, og man forstår meget ved at se bevægelsen indefra. Jeg kunne dog have ønsket mig, at Indre Missions historie i højere grad var sat ind i den almindelige ånds- og samfundshistorie. Det sker kun ganske udvendigt og er åbenbart ikke KELs sag.

Men noget andet burde have været hans sag. Han slutter bogen med en smukt personlig ”efterskrift”, hvor han fortæller, hvilken betydning mødet med Indre Mission havde for hans tip-tip-oldeforældre. Som i den forbindelse kan man ofte undres over den store kærlighed og trofasthed, som almindelige folk, der hørte til i kredsene, omfattede Indre Mission på trods af den håndfaste måde, Vilhelm Bech og den selvsupplerende bestyrelse regerede bevægelsen, og på trods af uenigheder med ledelsen.

Jeg kunne ønske mig, at KEL ville skrive mere om det. Bogen ved god besked om organisation og historisk udvikling. Den tjener også til at sætte mange af de anklager, der har været rettet mod Indre Mission i et andet lys. Det er udmærket. Men der er brug for at få beskrevet, hvilket liv og lys og fred og trøst og frimodighed Indre Mission bragte til mange. Det er der jo ikke andre til det end én fra Indre Missions egne rækker. Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

Niels Thomsen, tidligere rektor på præstehøjskolen i Løgumkloster

En bevægelse i bevægelse - Indre Mission i Danmark 1861 – 2011
Kurt Ettrup Larsen
Lohse 2011
456 sider