Gud gør mening muligShare|

ANMELDELSE: Med sin bog Paradokshåndtering og ritualproduktion leverer Lars Qvortrup et tankevækkende – men vanskeligt tilgængeligt – bud på, hvordan tro og kristendom kan give mening for det moderne menneske

Kan man være moderne og samtidig tro på Gud? Ja, svarer Lars Qvortrup i sin bog Paradokshåndtering og ritualproduktion: Gud repræsenterer det, der ligger uden for menneskelig viden, mens troen er overbevisningen om, at ”ikke-viden” i det hele taget findes. Derfor kan det moderne menneske tro. Det mest interessante i Qvortrups bog er dog ikke hans argumentation for, at det moderne menneske kan tro, men derimod at han også giver et bud på, hvordan troen faktisk giver mening i vores moderne verden.

Religionssystemet
Qvortrup, der 1. september tiltrådte som professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, har først og fremmest en sociologisk indgangsvinkel. Han bruger ord som ”hyperkompleks” og ”differentieret” i sin beskrivelse af det moderne samfund. Hans teorier hviler i høj grad på Niklas Luhmanns beskrivelse af samfundet som et system af sideordnede ”funktions¬systemer”, hvoraf religionssystemet er ét.

I forlængelse af sin analyse beskriver Qvortrup, hvordan man, når man går i kirke, trækker sig ud af alle de andre områder af tilværelsen – af ”hverdagsperspektivet” – og ser det hele i et andet perspektiv: det religiøse perspektiv. Når det moderne menneske træder ind i kirken, opstår der altså mulighed for refleksion over den ”differentierede” tilværelse. En refleksion, der ikke bare bunder i mennesket selv, men i en instans ude fra. Gud bliver dermed ifølge Qvortrup den instans, der ”gør mening mulig”:

”Vi kan komme til rette med, at der er en mening med det, der forekommer os meningsløst. For hinsides vores meningshorisont findes der en anden og større horisont” (side 22).

Den moderne tilværelses paradoks
I vores moderne verden er vi nået så langt, hvad angår videnskab og udvikling, at vi tror, vi ved og kan det hele – at vi er almægtige. Men jo mere vi ved, jo mere må vi også erkende, at vi ikke ved. Og jo større videnskabelige fremskridt vi gør, jo tydeligere bliver det, at vi er i fare for at ødelægge os selv (Qvortrup nævner atomulykken i Japan i foråret 2011 som et helt aktuelt eksempel herpå). Dét er den moderne tilværelses paradoks. Den moderne Guds vigtigste funktion er derfor ifølge Qvortrup at hjælpe mennesket til at håndtere dette paradoks.

Netop inden for disciplinen ”paradokshåndtering” har kristendommen et stort forspring i forhold til de andre monoteistiske religioner, fordi den med fænomener som inkarnation og treenighed selv er paradoksreligionen over dem alle. Som Qvortrup formulerer det, har kristendommen et kolossalt ”paradokssemantisk lager” til rådighed.

Kirkens rolle bliver da at gøre brug af dette lager og producere ritualer og ord, der kan bidrage til paradokshåndteringen. Qvortrup leverer i denne forbindelse en skarp kritik af visse præster – heriblandt Thorkild Grosbøll – for at have svigtet deres vigtigste opgave: at tale om det, der er ubegribeligt. Hvis præsten fjerner kristendommens paradokser og kun beskæftiger sig med det, vi ved med sikkerhed: at Gud er en litterær konstruktion, og at Jesus var et menneske af kød og blod, kan han ifølge Qvortrup ikke hjælpe mennesket til at håndtere den moderne tilværelses paradoksalitet.

Lige på kornet
Så langt så godt. Selv om man kan have sine forbehold over for Qvortrups upersonlige og lidenskabsløse trosbegreb og gudsopfattelse, er hans ærinde interessant og vedkommende. Og beskrivelsen af Gud som den, der gør mening mulig, er lige på kornet. Der er dog desværre langt imellem de klart formulerede passager i bogen. Qvortrup selv giver da også meget sympatisk udtryk for, at det, han skriver, kan virke abstrakt eller “småsyret”, og som læser skal man ganske rigtigt holde tungen lige i munden for at følge hans tankegang.

Paradokshåndtering og ritualproduktion er ikke nogen let tilgængelig bog. Alligevel lykkes det faktisk Qvortrup at få sit budskab gjort klart til sidst – ikke mindst ved hjælp af en tiltrængt opsummerende afslutning –  så hans bog trods alt kommer til at fremstå som et tankevækkende bud på kristendommens og troens rolle i den moderne verden.

Cand. theol. Astrid Korsbæk Madsen

Paradokshåndtering og ritualproduktion

Anis 2011
152 sider