ANMELDELSE: Ny lærebog om ondskab når, trods mange gode intentioner, aldrig frem til det afgørende spørgsmål om fænomenet
To lektorer fra gymnasieverdenen har med udgivelsen af lærebogen ’Ondskab og etik’ ønsket at skærpe bevidstheden om verdens ondskab – elevernes bevidsthed, men også enhver anden engageret læsers. Hvad er ondskab? spørger de os. Hvad kommer ondskaben af?
Det er pinlige og presserende spørgsmål. For ondskaben omringer os jo.. Den store ondskab og den lille. Dagligt hører vi om den eller erfarer den selv. Grusomme børnemishandlinger. Kyniske kvindehandler. Krigsforbrydelser. Utøya. Islamistisk terror. Guantanamo. Bandebrutalitet. Mobning. Revselser. Fravær. Arrogance. Ligegyldighed. Menneskeforbrug. Der er nok at tage fat på. Og udvider man horisonten til at omfatte historien, bliver ”stoffet” endeløst
Forfærdende tekster
Bogen er bygget op omkring en række forfærdende tekster. Litterære tekster, prosa og poesi, samt et enkelt forfatterportræt. Frygtelige skildringer. Af forholdene i en kz-lejr, hvor u-mennesker tvinger mennesker til at blive som dyr. Af indskrænkede, selvhævdende fædre. Af brutale bandeledere. Selviske manipulatorer. Fortvivlede ofre. Iskold menneskefjendtlighed. Opgivelse, resignation og håbløshed.
Der er tekster af Shakespeare, af Georges Bernanso, Victor Klemperer, Jan Guillou, Primo Levi, Bjørnvig, Morten Nielsen osv. Ætsende og forfærdende som sagt. Lige til at blive sort i sindet af. Men man forstår, at det er magtpåliggende for lærebogens forfattere, at eleverne presses ikke blot til en konfrontation med grusomhederne, men også til at analysere og forstå dem.
Det sker så gennem to teoretiske indledninger. En om etiske ideer (nytteetik, pligtetik, moralrelativisme og moralnihilisme) og en om ”ondskabens kulturhistorie” – og disse indledninger bringes så i spil i en række arbejdsopgaver/spørgsmål efter hver enkel litterær tekst.
Tung teori
Man kan diskutere, hvor godt forfatterne slipper fra dét. Der er mange navne fra filosofihistorien og en del citater, men fremstillingen – især den om de etiske ideer - mangler efter min mening både klarhed og tyngde. Den kræver virkelig en dygtig lærer, der mundtligt kan supplere, udfolde og fortælle. Men det er måske også forudsat?
Virkeligt tunge og unødigt tunge er arbejdsspørgsmålene imidlertid. For snørklede, for bundne, for bindende. Alt for meget af ”teorien” skal presses ind, tit ganske pludseligt og malplaceret.
Jeg synes, disse mange spørgsmål står i vejen for en fri og åben og følsom debat. Og gør det hele alt for teoretisk, klogt og distanceret.
Forståelse og livsmod
Det er jo vigtigt at forstå hele det kaos, som ondskaben boltrer sig i. Forstå det så godt man kan, så meget som man kan. Så man kan holde hovedet oppe og hverken fortrænger, flygter eller slås ud. Men hvilken forståelse?
Man kan sige, at forfærdelsen over ondskaben (når vi tør se den i øjnene) får alternativet til at tone frem. Når vi erfarer om en børnemishandling, så oprøres vi, fordi vi ved, at det er helt forkert, og at det rigtige er at tage vare på et barn, på alle børn. Og da en kynisk galning gik amok i Norge, så forstod nordmændene og vi pludselig dybden i Nordahls Griegs sang om at tage vare på skønheden, varmen…
Denne opbyggelige pointe om livets indbyggede etik og styrke er kun antydningsvis til stede i lærebogen. Og denne lidt frygtsomme forsigtighed bevirker således også, at den læseværdige bog aldrig rigtigt når frem til det afgørende spørgsmål om ondskaben: Hvordan imødegår vi den?
Tidl. seminarielektor og studenterpræst Steffen Støvring
Ondskab og etik
Birgitte Berner og Marianne Olsen
Systime 2011
156 sider