Karen Blixen. Ikke kristen. Kristen teologShare|

Kan man sige, at en forfatters værk indeholder noget, der til forveksling ligner en sammenhængende teologi, når selv samme person i et brev fra 1951 skriver ”Men jeg er ikke, og har aldrig været, Kristen”?

Det har altid været en nærmest selvstændig disciplin at diskutere den personlige tro hos visse skikkelser fra kirkehistorien. Tænk bare på Konstantin den Store. Var han nu kristen af overbevisning, eller skyldtes det mere den politiske nødvendighed, at han blev kristen? Også mange kunstnere har været genstand for samme granskning af deres mulige religiøse ståsted. Karen Blixen er ingen undtagelse. Hvis jeg ikke husker meget galt, så argumenterede Christian Braad Thomsen for et par år siden sågar for, at Karen Blixen i hvert fald ikke var kristen, men snarere muslim.

Kristendommen findes også i fortællingens form
Alt dette er Svend Bjerg godt klar over, og det bliver derfor også vigtigt for ham at få understreget, at det er ikke her, at han har sit ærinde. Svend Bjerg interesserer sig ikke for Karen Blixens private trosforhold, selvom projektet er at udlede en teologi af hendes forfatterskab. Projektet er selvfølgelig lidt provokerende, for kan man sige, at en forfatters værk indeholder noget, der til forveksling ligner en sammenhængende teologi, når selv samme person i et brev fra 1951 skriver ”Men jeg er ikke, og har aldrig været, Kristen”? Ja, det mener Svend Bjerg godt, at man kan. Men kun hvis man ikke reducerer kristendommen til dogmatiske paragraffer eller moralske læresætninger. Kristendommen findes nemlig også i fortællingens form. Dér hvor teologien holdes åben og uafsluttet – og måske vigtigst – uafgjort. Synspunktet er derfor, som Svend Bjerg også skriver i bogens første sætning, at Karen Blixen har en teologisk vision af verden som er forankret i forfatterskabets fortællinger.

Det er spændende læsning
Projektet i sig selv har jeg ingen indvendinger i mod. Det er spændende læsning, og Svend Bjerg skriver som altid med en legende tyngde, der gør bogen til en fornøjelse at læse. Og vigtigst af alt, så besidder Svend Bjerg den belæsthed eller klassiske dannelse – eller hvad vi nu skal kalde det – der er afgørende nødvendig, hvis man skal kunne forstå de sammenhænge, som et forfatterskab af Karen Blixens format indgår i, nede i det religiøse og mytologiske urdyb.

Min indvending går mere på, at det er tydeligt, at bogen oprindeligt er skrevet i 1989, og altså nu er kommet i en genudgivelse. Jeg savner en begrundelse for en genudgivelse. Det skal siges, at bogen indeholder et kort efterskrift, men i dette efterskrift reflekterer Svend Bjerg blot ganske kort over den positive og negative kritik, der har været af hans projekt siden bogen udkom første gang i 1989. Og det er ikke nok. Man fornemmer, at bogen er let gennemskrevet, men det ville have skærpet bogens pointer, hvis bogen selv havde forholdt sig til den udvikling, der er foregået, siden førsteudgaven kom. For forståelsen af forholdet mellem kunst og kristendom har altså udviklet sig utrolig meget siden 1989.

Biblens fortællinger ligger nedenunder
Bogens tese er, at Bibelens fortællinger ligger nedenunder Blixens fortællinger, hvorfra de gennemlyser eller transfigurerer de personer, der optræder i Blixens fortællinger. Derfor kaldes bogens midterste afsnit, hvor Bjerg læser og udlægger nogle af Blixens fortællinger, også for ”Transfigurationer”.

I sluthalvfemserne udkom der et nyt nordisk tidsskrift for kunst og kristendom, der rent faktisk hed Transfiguration. Og dette tidsskrifts største bedrift var, at det på overbevisende vis fik redegjort for, at transfiguration er en helt afgørende fortolkningsnøgle, hvis man vil forstå forholdet mellem kunst og kristendom. Dette er et godt eksempel på genudgivelsens svaghed. Nemlig ny viden som det kunne have været interessant, at Bjerg havde forholdt sig til. For hvis Bjerg havde forholdt sig til de indsigter, der er vundet siden 1989, så havde han også kunne give os en endnu skarpere definition og brug af f.eks. begrebet transfiguration. Hvilket blot ville have skærpet Bjergs pointer i endnu højere grad.

Bjerg gjorde os klogere i 1989  – både på Karen Blixen – men også på kristendommen, og derfor ærgrer det mig lidt, at chancen for at gøre os endnu klogere her i 2011 ikke udnyttes bedre.

Sognepræst Lars Ottosen, Skt. Jakobs kirke

Karen Blixens teologi
Svend Bjerg
Anis 2011