De unge frækkeShare|
De ”modernitetsteologer”, som Knud Munck beskriver i sin nye bog, er mere etablerede, biskopper, provster, rektorer og professorer, end de er frække kirkekæmpere. Sognepræst Lars Obel anmelder
Inden for kunstverden taler man om ”De unge vilde”, en gruppe der brød igennem i starten af firserne og gjorde op med tidens minimalisme, abstraktion og megen teoretisering i kunsten. Gruppen malede store billeder i et ekspressivt og figurativt formsprog med motiver fra erfaringsverdenen. Her 30 år efter, er de ikke længere unge, men professorer og etablerede kunstnere – men titlen som ”de unge vilde” har de beholdt.
”De unge frække” hedder Knud Muncks bog om Thorkild Grosbøll og det teologiske landskab, der kan tegnes omkring hans teologi. Bogen har to hoveddele og fire kapitler: Første del om Thokild Grøsbølls teologi, eller biografi, og dernæst stormvejret omkring ham fra 2003-2009. Anden del gennemgår først de danske teologer, der har sat scenen for ”de unge frække”, og så de unge selv.
Den lange ”kirkekamp”
”De unge frække” er ud over Thorkild Grosbøll selv, så Troels Engberg Petersen, Svend Andersen, Svend Bjerg, Niels H. Brønnum, Jan og Mogens Lindhart, Keld Holm, Peter Holm, Anders Klostergaard Petersen, Niels Grønkjær, Troels Nørager, Lars Sandbeck. Så det er en broget flok Knud Munk tager under sine vinger. Han er gået grundig til værks, og med personlige interviews og tyve siders litteraturliste på har han i sin rygdækning i orden.
Første del af bogen giver et indblik i Thorkild Grosbølls position, fra studiedagene under Leif Granes vinger til den lange ”kirkekamp”, der begyndte ved Mariendal Kirke i ´76, til hans afsked og ateistiske erklæring i ’08. I slutfirserne deltog forfatteren i en studiegruppe med Thorkild Grosbøll, men det er det eneste, vi hører om Knud Muncks eget engagement blandt ”de frække”.
Ikke de yngste børn af huse
Men hvem, eller rettere hvad er ”de unge frække”? Knud Munck siger, han har det fra Jan Lindhart i forbindelse med Grosbøll-sagen, og at det beskriver en gruppe teologer, som ”færdighedsmæssigt og oplysningsanlæggende” er knyttet sammen i venskaber, foreninger og studier. De repræsenterer modernitetsteologien (i modsætning til den ”traditionelle kirkelige kristendomsforståelse”) og forsøger at tolke teologien ud fra samtidens livsforståelse og verdensbillede. ”De unge” er jo ikke samlet set de yngste børn af huse (Jan Lindhart er født i 1938), og selvom de alle har et vist bid i debatten af og til, er det mere etablerede, biskopper, provster, rektorer og professorer, end det er frække kirkekæmpere.
Et øjebliksbillede
Bogen er skrevet i en let tilgængelig journalistisk form. Knud Munck kommer meget vidt omkring i sin beskrivelse af 19 teologer. Med 4-10 sider per teolog er det klart, at han ikke kommer i dybden med teologien, men bogens anlæggende er måske også mere tænkt som et øjebliksbillede, eller en kommentar af: Sådan ser det modernitetsteologiske landskab ud her få år efter Grosbøll.
Knud Munck giver med bogen et godt rids af Grosbøll (ikke)sagen og dens teologiske problemstillinger, ikke bare som noget, der skete i Taarbæk, men i det teologiske landskab, og er læseværdig som sådan. Men Bogens bredde er også dens akilleshæl, da man i den hurtige forbifart, kommer til at skøjte lidt på overfladen af det meget vigtige emne, som konflikten mellem tradition og samtidighed i teologien er.
Sognepræst Lars Obel, Taksigelseskirken