Just do itShare|
'Just do it – drenge og konfirmationsforberedelse' er lige til at tage med hjem og prøve af på ens konfirmander. Også på dem, der er piger
Børns køn har været til debat hen over sommeren. Spørgsmålet har drejet sig om, hvordan samfundet og særligt pædagogikken skal forholde sig til børns køn. En fløj lægger vægt på den biologiske forskel, og at de to køn af den grund leger, tænker og opfører sig forskelligt og derfor også bør behandles forskelligt. En anden fløj tager udgangspunkt i, at kønsforskelle først og fremmest er kulturelle og derfor kan forandres, og de frygter, at en alt for stor fokus på kønsforskellene blot er med til at holde børn fast i stereotype kønsroller.
'Just do it – drenge og konfirmationsforberedelse' går ikke ind i denne diskussion. Det er ærgerligt, når den samtidig konstaterer, ”at drenges gudsbillede er knyttet til magt og storhed – Gud styrer verden”, mens pigerne ”har en opfattelse af Gud som en, der var kærlig, en, der gav sikkerhed, en som tilgav, og en, som hjalp mennesker med at forbedre sig”. Drenge og piger har altså tilsyneladende gudsbilleder, der afspejler nogle kønsroller, som mange af os gerne så os fri af.
Men en bog skal ikke først og fremmest bedømmes ud fra, hvad den ikke er. For der er tilsyneladende andre katastrofer end stereotyper kønsroller og gudsbilleder. Forsidebilledet af ”den friske dreng”, gemmer nemlig på en dyster fremtid: ”Hvis ikke vi gør noget, springer drengene måske bare over kirkemuren og vender kirken ryggen”. Dog er der håb, ”hvis vi tør gøre noget – og i særdeleshed tør gøre noget med drenge.” Og netop gøre. For bogen er et endeligt opgør med den udprægede kognitive tilgang til fordel for en mere konkret, kropslig og handlingsorienteret dialog i undervisningen.
Nyttig at have i baghovedet
Formålet med bogen er at pege på forskellige metoder og tilgange, der skaber et positivt møde med drenge i konfirmationsforberedelsen. Spørgsmålet er så, om den bidrager til, at drengene ikke springer over kirkemuren uden kirkens budskab i ryggen og om de præster, der er ved at give op over for drengene, får nye redskaber, der kan gøre konfirmationsforberedelsen til en positiv oplevelse for både præst og drenge – og piger?
Det gør den! Særligt kapitlerne 3, 4 og 5 om henholdsvis relationelle tilgange, gøre-sammenhænge og vigtigheden af dialog, er nyttige at have i baghovedet, både når undervisningen planlægges og under selve undervisningsforløbet. Kapitlerne giver et fint overblik over de betydninger, metoderne har for undervisningen, og de sammenholdes med de konkrete erfaringer, de medvirkende præster har haft.
Der gives også en række forslag til, hvordan man rent faktisk kan ændre på sin konfirmationsundervisning. Kapitlet om den relationelle tilgang giver idéer til, hvordan underviseren på forskellig vis kan skabe gode relationer til konfirmanderne både under og forud for forløbet. Også de konkrete forslag til gøre-sammenhænge og dialog-præget undervisning er lettilgængelige og kræver som sådan ikke det store af underviseren.
En stor hjælp
Det kræver selvfølgelig, at den underviser, der benytter sig af en udpræget kognitiv undervisning, er villig til at tænke nyt. Det vil jeg mene, bogen kan være en stor hjælp til. Og de, der allerede benytter sig af alternative undervisningsformer, kan også have stor gavn af bogen. Som en af de medvirkende præster udtaler: ”Vi har fået teori på noget af det, vi gør i forvejen… Jeg har fået en mere varieret undervisning, for vi har lært en masse ting, strukturer og konkrete idéer, som var lige til at tage med hjem og prøve af.” Sådan havde jeg det også efter, jeg havde læst bogen: Den er lige til at tage med hjem og prøve af. Både for præstens og konfirmandernes skyld. Og som en ekstra bonus har en del af de medvirkende præster oplevet, at det også virker positivt på pigerne – så måske er ”den lille forskel”, når det kommer til stykket, netop meget lille.
Teolog Viggo Juelsgaard Jensen