Himlen i mine fodsålerShare|

ANMELDELSE: ’Himlen i mine fodsåler’ repræsenterer sproglig fornyelse samt et venskabeligt brud med traditionelt bønssprog – oven i købet med et overraskende mindstebrug af Jesusremoulade

Redaktionen bag bønnebogen ”Himlen i mine fodsåler” er ambitiøs med udgivelsen af 286 bønner til inspiration for det moderne menneske, og dets mere eller mindre bevidste søgen efter Gud. Bønnebogen repræsenterer sproglig fornyelse samt et venskabeligt brud med traditionelt bønssprog - oven i købet med et overraskende mindstebrug af Jesusremoulade.

Titlen ”Himlen i mine fodsåler” er toneangivende for den rige udnyttelse af metaforer i denne koncentrerede samling af helt nye samt enkelte redigerede bønner. Det er et vellykket stykke arbejde. Titlen er et vers fra en af bønnerne og skrevet af en af de i alt otte redaktører. Sammen med bogens lange liste af bidragsydere har redaktionen spidset blyanterne og bestræbt sig på at sætte streger over traditionelle klichéer og floskler i bønssproget til fordel for både kritisk selvrefleksion og direkte tale med Vor Herre, som i anledningen har udskiftet sin himmelske trone med et par fødder, der vandrer med på jorden overalt i situationer lige fra organdonation, lortebleer og til hornfiskeri.

Kalejdoskopisk tematisering
Bogen er inddelt i 23 livstemaer, der alle er med til at farve menneskets dagligdag og som i mere eller mindre grad har indflydelse på individet og dets forståelse af sig selv og i dets møde med andre mennesker og Gud: Godhed, svækkelse, død, erotik, arbejde, tomhed, henfaldenhed og skønhed for at nævne eksempler, der altid vil kunne suppleres med andre, som det på behørig vis nævnes i efterordet. Centrale kristne temaer som ’skam’ og ’tilgivelse’ er ikke tildelt særskilt opmærksomhed, men sniger sig alligevel ind som bundklange, hvorfra flere af bønnerne finder volumen til råbet mod himlen: ”Undskyld, Gud/ Undskyld mig/ at jeg mest har blik for verdens skæve gang/ Giv mig et andet blik, Gud/ dit blik.”

Hvert enkelt tema er knyttet sammen med en bibeltekst, der effektivt erindrer om bønnernes navlestreng. Mellem bibelteksten og de bønner som er udvalgt til temaet finder vi et nyt fænomen, en sproglig nydannelse, som redaktørerne kalder for en ”bibliade”. Bibliaden kan beskrives som en poetisk ballade over bibelteksten og fungerer som en dør ind til bønnernes moderne udtryk.

Bønner der ligner digte
Man kan let forledes til at tro, at det er en digtsamling, man sidder med i hænderne, hvilket hører med til bønnernes kvalitet: de er som perlerækker af menneskelige hemmeligheder, der siger de ting højt, der ellers ikke siges.

Sproget i ”Himlen i mine fodsåler” er ærligt, og stilen kredser om storbypoesien, der bl.a. handler om menneskets fremmedgørelse i byens rum, hvilket i denne bønnebog bliver til menneskes fremmedgørelse i verden, hvor Gud er eneste vej ud af vrede, angst og ensomhed: ”Mørkeræd/ kl. 5 på Nørreport Station/  klemt inde mellem jordslåede frakker/ og med udsigt til sorte tunneler.” Og et andet sted: ”Er der overhovedet nogen her der ved jeg er den jeg er? Gud, luk mig ud.”

Bønnebogen bevæger os sprogligt længere væk fra det såkaldte ”gudefedteri” (eks.: ”Fader se med kærlighed til mit ringe leje ned”) til bønner uden omsvøb og uden for meget ”Jesusremoulade”, som er titlen på en af bønnerne: ”Jeg er ikke god mod andre mennesker/ jeg er ikke som du gerne vil have/ at jeg er/ Jeg er et menneske på godt og ondt/ alligevel ved jeg at du er der for mig/ uanset hvad.” Og fromme læber behøver ikke være bekymrede! Der går ikke skår i teologien trods manglen på gudefedteri, for Gud beskrives i alle bønner som det helt ualmindeligt fremmede, der samtidig og som det mest almindelige ved sit væsen er knyttet sammen med mennesket ved sit tilgivende og evigt nærværende monopol. - Hvilket afslører, at det netop ikke er en digtsamling, vi har med at gøre!

Himlen i mine fodsåler 2.0
Brugen af billeder, der ikke skal tjene som illustrationer men ”som selvstændige ytringer” forekommer at være overflødig i samlingen og føjer en lidt tung mæthedsfornemmelse eller overstimulering til et projekt, der i forvejen er lykkedes. Endvidere kan man som læser savne et grundigere forord til samlingen med dens indledende bibeltekster og bibliader og deres hensigt, der ikke siger sig selv. Man kan naturligvis som undertegnede springe frem til efterordet, hvor det hele bliver glimrende uddybet – men hvorfor ikke spare læseren for dette spring? Og endelige kan man sige, at til et flot og gennemarbejdet stykke litteratur hører en flot indbinding, hvilket bønnebogen er blevet snydt for. Hardback versionen må vi have til gode – eventuelt i version 2.0.


Marlene Lindsten, præst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn

Himlen i mine fodsåler
Red. af Jørgen Demant
Aros 2011