Musikken fortsætter efter dødenShare|

”Hos Strauss fortsætter musikken også efter døden” skriver Eva Maria Jensen i sin gennemgang af Richard Strauss’ symfoniske digtning Tod und Verklärung – et af de markante værker, som hun tager under kærlig behandling i sin nye bog Død og evighed i musikken 1890-1920

Med grundige analyser af bl.a. denne ”meget sammensatte fortælling om døden og det, der kommer efter” sætter hun jagten ind efter svar på, hvordan Strauss og hans samtidige beskrev livet, døden og evigheden i deres musik.Eva Maria Jensen har taget et stort og vidunderligt dyk ned i det store spørgsmål og videregiver hermed i revideret bogform sin ph.d.-afhandling: Aufersteh’n, ja aufersteh’n: Død og evighed i musikken 1890-1920 (Institut for Kirkehistorie, Teologisk Fakultet, Kbh.’s Universitet). Det er supergodt stof, der er supergodt formidlet.

Et gådefuldt Janusansigt
Tiden 1890-1920 omtales i bogen som et gådefuldt ”Janusansigt”, en opbrudstid der spænder over mange ”ismer”, blot ikke sin egen. Med velvalgte eksempler fra periodens musik, idéhistorie, koncertsalsarkitektur, billedkunst og litteratur indføres vi – med et sikkert overblik – i en tid, hvor ”religion ikke længere blot udøvedes i kirkerne men også i en ny ikke-konfessionel form i kunsten” – bl.a. scenekunsten med Wagners Parsifal som højdepunktet.

De nye store koncertsale bliver musikkens templer, hvor medlemmerne af de nystiftede musikforeninger udgør de andægtige menigheder og musikken og dens tilhørende programmer – ofte baseret på kirkelige motiver – bliver den ny hellige skrift. Man eksperimenter med at lade de udøvende (gerne hele orkestre!) musicere bag en afskærmning, for at man som tilhører kan opleve ”den transcendentale musik” uden unødvendig distraktion.

Syret og langhåret
I perioden 1890-1920 konfronteredes demokratisk udvikling og aggressiv imperialisme, romantikken og det moderne, religion og videnskab, recession og økonomisk opsving. Musikkens sprog ”dur & mol” udfordredes af ”tolvtone”, og de symfoniske mestre ”stjal” religionsdagsordnen fra kirken og trak den ind i koncertsalene i en grad, så man kan spørge sig selv, om vi nogensinde for alvor fik den tilbage i kirken igen – hvilke kirkemusikkomponister fra det 20. og 21. århundrede kan matche særegne og stærke symfonikere som Wagner, Mahler, Elgar, Strauss, Skrjabin og Schönberg i den store betydning? Messiaen og…?

Midt i periodens stærke polarisering stod de klar med markante udspil – teosofiske, samfunds- og religionskritiske, syrede og vidunderligt langhårede musikalske indspark!

Verdens afslutning og Guds genopstandelse
Syret og langhåret? Måske, men også tankevækkende hvor modigt og dygtigt der skabtes musik med budskab. Underholdende er det uden tvivl også at læse om den russiske komponist Skrjabins ”Mysterium”-projekt. Skrjabin ønskede at skabe en musik – et multi-kunstværk – som uden for koncertsalens rum og tid kunne løfte sit deltagende publikum ind i en kollektiv ekstase, som udløste en slags ”menneskehedens frelse” – intet mindre. Et skabelsesprojekt med sin egen indbyggede umulighed; i det øjeblik kunsten således skal sprænge alle rammer og blive til selve ”livet”, bliver kunstneren en overmenneskelig skaberkraft, det konkrete værk bliver en ”tilstand” og ifølge Skrjabin ville værkets finale markere ”verdens afslutning og Guds genopstandelse”.
Projektet realiseredes sjovt nok aldrig.

Indsigtsfuldt og indbydende formidling
Eva Maria Jensen har disponeret sit stof vældig sikkert, og med både letflydende og præcis sprogbrug formidler hun indsigtsfuldt og indbydende. Bogens brugbare ordforklaringer, navne- og værkregistre samt et udførligt og nyttigt noteapparat medvirker til, at også et bredere musikentusiastisk publikum vil få glæde af ph.d.-anstrengelserne.

Der indgår naturligvis en del nodeeksempler i bogens illustrationer, så læsere, der ikke er så nodestærke, kunne måske have haft glæde af et CD-indstik med klingende musikeksempler. Men på den anden side, hvem gider have en CD med små bidder af stor musik – anskaf hellere den samlede Mahler-box med det samme! Eller andre af de værker, som Eva Maria Jensen med grundige analyser bygger sin bog på. Det være sig Strauss’ Tod und Verklärung, Elgars The Dream of Gerontius eller værker af Schönberg og Skrjabin.

Læs bogen
Læs bogen, lyt derefter til musikken i sin helhed og gå så på opdagelse i toneartsskift, instrumentfarvninger, tam-tam, fuglefløjt, generalpauser, fermater, Skrjabins farveskala, xylofoner, Danse Macabre, forstemte violiner, skingre Es-klarinetter, tremolo, mandoliner, celester, harpeklang og ikke mindst: stilheden. Tænk dig så forsøgsvis ind i et nærmest Hammershøi’sk interiør af tomhed og fravær af liv, og stop så op og sans det stille rum, hvor Mahler ikke blot så døden som en tom afslutning men også som forklarelse og udgang til evigheden og livet efter døden. God tur.

Lars N. Sardemann, organist i Lindevang Kirke