Ecclesia militans – den kæmpende kirke?Share|

ANMELDELSE: Det er med en lidt dubiøs nysgerrighed, man åbner Kristine Gardes nye bog Retsteologi

Retsteologi handler, som ordet lader ane, om et tværfagligt samarbejde mellem jura og teologi. I dansk sammenhæng betyder det så mere nøjagtigt, at retsteologien støtter den kirkelige lovgivning, så den holder sig på dydens rette sti, som er angivet i Grundlovens § 4. Paragraffen siger, at ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke”.

Det er min fornemmelse, at denne disciplin er blevet mere synlig, siden biskopperne i 1983 opfordrede det teologiske fakultet til at fremme forskningen i kirkeret, og siden ”Selskabet for Kirkeret” blev stiftet i 1989. Senest har selskabet gjort opmærksom på såvel retsteologien som sig selv ved at sætte kirkeforfatningen på dagsordenen.

Præstesager
Kristine Garde, som er seniorforsker ved Det teologiske Fakultet i København, har i sin nye bog Retsteologi demonstreret, hvordan retsteologien tager sig ud i praksis ved at analysere en række af de præstesager, som de fleste vel kan huske fra overskrifter og presseomtale. Det er da også med en lidt dubiøs nysgerrighed, man åbner bogen. Gad vide, om de omtalte præster har lyst til at se sig selv i en retsteologisk indpakning, selv om en enkelt gerne står ved sin dom over sin biskop: ”Jeg giver ikke en pot pis for den biskop – en ambitiøs idiot med rundsav på albuerne”.

Når det er sagt, så er bogen velskrevet, og den er, så vidt jeg kan se, også respektfuld om end ikke ukritisk i sin omtale af parterne. Ligeledes får man det klare indtryk, at det for Garde først og fremmest gælder om, at det er for at gennemføre og illustrere nogle væsentlige retsteologiske pointer, hvad enten det gælder præstens retssikkerhed, forkyndelsesfriheden eller decorum.

En række sager bliver oprullet og analyseret, fra Søbyesagen fra midten af tresserne til de seneste om samarbejdsvanskeligheder og uegnethed; men har man en smule indlevelsesevne, bliver bogen mere end en tør retsteologisk tour de force, for mellem linjerne aner man de store omkostninger for de implicerede. Det forekommer mig, at der er mange tabere og ingen vindere i disse sager. Det er da også med en vis ret, at bogen præsenterer sig som ”en vaccine mod præstesager”, dog ikke blot på grund af den retsteologiske indsigt, men også på grund af afskrækkelseseffekten.

Et memento
Ud over at Retsteologi viser konflikternes menneskelige omkostninger, giver bogen også det indtryk, at der dårligt nok opstår en sag, uden at der også opstår mangelfuld sagsbehandling.  Derfor er bogen efter mit skøn også et memento for de kirkelige tilsynsmyndigheder. For, som Garde skriver i forbindelse med en af sagerne: ”en sagsbehandling kan have væsentlig betydning for dens forløb og udgang”. Det demonstrerer bogen nøgternt og troværdigt; det eneste tilfælde, hvor jeg som udenforstående undrede mig, er frikendelse af Ålborgbiskoppen for inhabilitet i Kaj Mogensen-sagen. Kaj Mogensen havde ikke blot støttet biskoppen i læresagen mod Bent Felbæk Nielsen, men sammen med biskoppen havde han også skrevet ”En folkebog om troen”, som blev delt ud i stiftet. Der var derfor god grund til at tro, at de stod skulder ved skulder i trossager. Da nu Kaj Mogensen i Præsteforeningens Blad i 2006 ikke blot tolkede på Augustana, men direkte undsagde dele af den, blev der klaget til biskoppen. Når Feldbæk skulle gå, så hvorfor så ikke Mogensen? Biskoppen kom imidlertid til den - i hvert fald for mig ikke overraskende konklusion – at klagen burde afvises, ligesom biskoppen oplyste klageren om, at han anså ”Kaj Mogensen for at høre til blandt de betydeligste teologer og prædikanter i den danske præstestand”, og anbefalede så i øvrigt klageren tre bøger af Kaj Mogensen!

Saglig stil
Bortset fra, at en betænkeligheden vedrørende inhabilitet bliver afvist af Garde – uden at biskoppen og Kaj Mogensens fælles troslære bliver taget i betragtning – er der tale om en indsigtsfuld og skarp analyse af de valgte sager. Ligesom der er en passende og respektfuld distance til stoffet. For, selv om forfatteren ikke helt kan lade være med at indflette sine mere subjektive vurderinger, f.eks. at de seneste årtier har været præget af en ”omsiggribende nypuritanisme”, og at kirketugtspligten i dag primært må rette sig mod ”den truende nedsmeltning af kirkens evangelisk-lutherske identitet”, er vi tilbage til i den strengt saglige stil, når det gælder de konkrete sager.


Elmo Due

Retsteologi
Af Kristine Garde
Nyt Juridisk Forlag 2011
246 sider