Fornyet aftaleShare|
Fordelene ved ’Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk’ er åbenlyse og overtrumfer alle svaghederne
Det kunne lyde som noget helt nyt, men det er det ikke. Bogen ’Den Nye Aftale - Det Nye Testamente på nudansk’ er den gamle ”nye aftale” fra 2007 i ny forbedret udgave med landkort på flapperne og et Bibelleksikon. I knap to år har redaktionsgruppen gennemgået mere end 100 forslag til ændringer, hvilket har ført til 1500 forbedringer af teksten.
For de kirkeligt forudsætningsløse
Det var værnspræsterne, der for nogle år siden opfordrede til en nudansk oversættelse af Det Nye Testamente. De havde som præster oplevet, at sproget i den autoriserede oversættelse var for svært for soldaterne. Og så kan vi godt gå ud fra, at sproget også er for svært for ikke blot konfirmanderne, men også for unge brudepar og dåbsforældre. Målgruppen er altså dem, man kunne kalde de kirkeligt forudsætningsløse. Dem, der gerne vil forstå, hvad der bliver sagt, men som ikke længere daglig møder det kirkelige sprog i skolen i form af morgensang, fadervor og bibelhistorie.
Salig bliver til heldig
De fleste særlige nytestamentlige ord og begreber er luget ud og erstattet med ord fra hverdagssproget: Salig bliver til heldig, retfærdig, til det, Gud vil have, og begreber som nåde og barmhjertighed optræder også i omskrivninger. Man taler om, at gengivelsen skal være ’meningsbaseret’. Man omskriver ord og begreber, som ikke længere er begribelige.
Nu er det let at være kritisk også over for denne nye udgave, der stadig lægger vægt på forståelighed. Dels er det bibelske univers naturnødvendigt ikke til at forstå fuldtud, dels bliver det et skøn, hvad nudansk så er. Man kunne beklage, at ”den nye pagt” stadig er ”den nye aftale”, at ”salig” stadig oversættes ”heldig”, og at samaritaneren ikke viser barmhjertighed, men bare ”hjælper” den overfaldne; man kunne savne både miskundhed eller nåde. Men det vil jeg ikke.
Også for trofaste kirkegængere
For fordelene ved Den Nye Aftale er åbenlyse og overtrumfer alle svaghederne. Hvor jeg er præst, har vi her i vinter læst hele Den Nye Aftale. Flere har fremhævet, at det var første gang, de læste Pauluses breve til ende og forstod, hvad de handlede om. Det er ikke kun den unge generation, der slår sig på den autoriserede oversættelse, der gør trofaste kirkegængere også. Og det er ikke kun et spørgsmål om enkeltord og begreber, det er selve sætningsbygningen, der er på nudansk. Og det fremmer forståelsen.
”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!” er blevet til ”Gid Jesus Kristus, vor herre, og Gud, vores far, vil beskytte jer og sørge godt for jer.” Eksemplet viser, at jo mere lige ud og forståelig en oversættelse skal være, jo mere entydig, des mere blændes ned for grundtekstens betydningspotentiale. Al oversættelse er fortolkning, men denne oversættelse køber også uundgåeligt meget af sin forståelighed for den høje pris, der hedder fravalg af betydningsmuligheder. Og det er et tab. Men det er i denne sammenhæng et bevidst kalkuleret tab.
Forståelighed og nærvær hører sammen
Min erfaring med Den Nye Aftale fra 2007 blev udvidet, idet vi i år Langfredag læste hele lidelseshistorien i ”Johannes’ fortælling om Jesus”. Der var seks læsere, og selv om der var steder, hvor man godt kunne have ønsket den autoriserede oversættelse, så er der ikke tvivl om, at forståelighed og nærvær hører sammen, og at lidelseshistorien kom tættere på. I den autoriserede oversættelse står der i kap. 19, v 30: ”Det er fuldbragt”. I 2007 udgaven, som vi brugte står der ” Det hele er gjort”, hvilket vi fandt lidt tamt og uprægnant. Her er 2011 versionen en forbedring ”Nu er alt som det skal være”. Ligesom kærligheden ikke længere er ”det vigtigste”, men igen er blevet ”det største”. For på nudansk kan man netop bruge udtrykket, det er ”stort” om andet end bygninger.
Målgruppens sprog er valgt
Jeg vil meget anbefale Den Nye Aftale, dels i almindelighed til privat læsning, dels til studiekredsbrug, i undervisningen og ved særlige gudstjenester og kirkelig handlinger. Det er målgruppens sprog, der er valgt – og dermed respekteret, men ikke mindste fællesnævner. For der er fastholdt et vist niveau. Sproget bliver ikke fladt, og jeg er imponeret over, hvor konstant det valgte stilleje er holdt. Og endelig afløser Den Nye Aftale ikke den autoriserede danske oversættelse fra 1992. Det står enhver frit for at læse i den og citere den.
Sognepræst Lisbet Kjær Müller, Lindevang Kirke
Den Nye Aftale - Det Nye Testamente på nudansk, revideret udgave
Bibelselskabets 2011