Gudsdyrkelse afløses af terapiformer

Share|

ANMELDELSE: Den traditionelle religiøse længsel efter Gud transformerer moderniteten til en længsel efter et andet og mere ægte ’selv’. Ny bog om terapiformen NLP

De mange afhandlinger, som ser dagens lys i forbindelse med phd-uddannelsen, har på bogmarkedet manifesteret sig i en ny genre af populariserede fremstillinger af de fremlagte og forsvarede forskningsresultater. Iben Krogsdals bog ”De nye myter” om Neuro Lingvistisk Programmering, NLP, er et godt eksempel både på genrens styrke og dens svaghed. Den der ønsker at sætte sig grundigt ind i denne form for terapi og coaching vil profitere af forfatterens omfattende indsigt i sit emne, mens den læser, som blot ønsker at forstå og danne sig en mening om NLP i relation til det øvrige terapimarked og til moderniteten i det hele taget, nemt drukner i afhandlingens mange facts.

Grundig indføring
Krogsdal giver en grundig indføring i NLPs historie, dens udvikling fra 70’erns Californien til dagens Danmark, og man bliver gennem forfatterens deltagerobservationer i forbindelse med NLP-kurser ganske fortrolig med teknik og undervisningsform. To tredjedel af bogen er referat af et feltarbejde ved Dansk NLP Institut. Her deltog forfatteren som elev, mens hun sideløbende førte samtaler med lærerne og sine medstuderende. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at NLP Instituttet og NLP-bevægelsen i det hele taget føler sig præsenteret loyalt og sympatisk – for ikke at sige indforstået.
Afhandlingen, som ligger til grund for denne reviderede fremstilling, gør sandsynligvis rede for feltarbejderens forhold til sine informanter og deltagelsens problematik. Uden dette hermeneutiske filter kommer forfatteren til at optræde som ”indfødt”. Så selvom der rent grafisk er forskel på direkte citater, som anføres i kursiv, og overvejelser og kommentarer, udviskes afstanden mellem felten og feltarbejderen. Man er nok klar over, at forfatteren er ude i et kritisk ærinde, men i en populariseret fremstilling som den foreliggende, kunne læseren indimellem ønske, at forfatteren vedgik den fascination og forskrækkelse, man fornemmer bag den videnskabelige armlængdes afstand.

Bliv dig selv!
Ud over redegørelsen for NLPs historiske, teoretiske og praktiske forhold, anlægger Iben Krogsdal en idehistorisk vinkel på terapiformer, der som NLP udtrykkeligt ønsker at imødekomme det moderne menneskes behov for at komme til sig selv ved at tilbyde deres nødvendige hjælp. Et paradoks, kalder Krogsdal fænomenet. NLP lover mennesker, at de gennem selvudvikling og selvbearbejdning kan blive sig selv men skaber samtidig mennesker, som er afhængige af fortsat terapeutisk hjælp. Paradokset består i, at jo mere mennesker får at vide, at de behandler sig selv, desto mere risikerer de at blive gjort til ukritiske genstande for terapeutisk behandling. Det er på en gang bogens underfundige appeal til den læser, som har større interesse i at forstå NLP som fænomen end at sætte sig ind i dens arbejdsformer.

Egen myte og egne ritualer
Endelig tager Krogsdal fat på NLP under religionsfænomenologisk synsvinkel. Den traditionelle religiøse længsel efter Gud transformerer moderniteten til en længsel efter et andet og mere ægte ’selv’. Denne længsel er med NLP blevet udstyret med både sin egen myte og med egne ritualer, henholdsvis forestillingen om et oprindeligere selv og teknikken, hvormed man kommer i kontakt med det. Sådan vil terapeuter og coatches aldrig selv omtale NLP. For dem er der tale om ren teknik. Krogsdal forsøger at forstå terapiformen som religionserstatning. Men denne fortolkningsramme bliver en prokrustesseng.

Fra psykologi til religion
Bogen har undertitlen ’fra religion til psykologi’ men kunne ligeså godt bære titlen ’fra psykologi til religion’. Med NLP som eksempel er det er Krogsdals idé med at vise, at sekulariseringen ikke blot efterlader et tomrum. Gammel gudsdyrkelse afløses af terapiformer, som beredvilligt stiler sig til rådighed med både kosmologier, myter og ritualer. Var man tidligere enige om, at religion og psykologi varetog hver sin nødvendige opgave i menneskers og samfund liv, så synes Iben Krogsdals opfattelse at være, at visse former for psykologi, terapi og coaching har etableret sig som religion.

Forfatter er sin egen informant
Iben Krogsdal er ikke medlem af denne nye religions præsteskab. Men hun er heller ikke blot den kølige analytiker. Udover at informere grundigt og tillidvækkende om NLP er Krogsdal gennem sin grundige research blevet sin egen informant. Med større afstand til de krav, phd-afhandlingen stiller, tror jeg vi kan vente sprælske artikler om, hvordan forfatteren kom til sig selv under studiet af NLP.


Sognepræst Jesper Stange, Vor Frue Kirke

De nye myter
Af Iben Krogsdal
Forlaget Hovedland 2011