Magi, monstre og miraklerShare|

ANMELDELSE: Hvad har monstre, gyserfilm, horror og vampyrer at gøre med Ezekiel, Markusevangeliet og andre bøger fra Biblen? Det får vi en mængde kvalificerede bud på i det seneste nummer af Bibliana

For mange kunne Bibelen umiddelbart synes at være uforenelig med nutidens horror- og science fiction genrer. Men i Bibliana #1/2011 bliver vi bevidstgjorte om, at det så sandelig kommer an på, hvilke øjne man læser den med.

Bibliana lancerer sig selv som det eneste populærvidenskabelige tidsskrift om Bibelen, og helt ind til sidste komma, kan man mærke, at folkene bag er ildsjæle i ordets bedste forstand, der brænder for deres fagområde, og som virkelig har et ønske om at nå bredere ud med Bibelens forståelsesrammer.
Og i dette nummer af Bibliana får man for alvor anskueliggjort, hvor moderne Bibelen faktisk er. Eller måske nærmere, hvor meget, hvad vi opfatter som moderne litteratur og moderne filmgenrer har tilfælles med Bibelen eller måske ligefrem gør brug af Bibelens narrative verden. I bedste fald, hvorledes disse genrer på smukkeste vis kan supplere hinanden.

En perlerække af forskere
Artiklerne i tidsskriftet er skrevet af en sand perlerække af danske og udenlandske forskere, der hver i sær er virkeligt kompetente på hver deres felt.
Laura Feldt lægger ud i sin artikel ”Mellem himmel og jord i ørkenen” med at vise, hvordan elementer fra fantasygenren kan kaste nyt lys på de bibelske tekster. At læse de bibelske tekster på denne måde afslører for os nye eller i hvert fald nuancerede lag af teksterne. Dernæst skriver Hans Jørgen Lundager Jensen om engel og monstre i Det Gamle Testamente. Det Lundager Jensen påpeger er, at der ikke er nogen decideret forskel mellem engle og monstre i Det Gamle Testamente, det er så at sige to sider af samme sag. Og sådan bliver det skridt for skridt, artikel for artikel afdækket, hvorledes vi kan læse nutidige litteratur teorier ind i eller ud af Bibelen. Søren Holsts artikel ”Syndefald i himlen – Det gyldne kompas og de oprørske engle” og Geert Hallbäcks ”Jesus, skræk og rædsel” er virkelig fine eksponenter for dette.

De to artikler er ikke kun virkelig spændende læsning, de er også virkelig lærerige. Hallbäcks Jesus er på alle måder en ny variant af den Jesus, som man ellers læser om, men samtidig er artiklen så velskrevet og sammenhængende, at det efterfølgende synes indlysende, at man kan læse dette frygt- og rædselselement ind i Jesus. Og Holts fremlæggelse af Pullmanns Gyldne Kompas-trilogi som skjult religionskritik, der i virkeligheden rummer en dyb religiøsitet er på alle måder fremravende. Og således kunne man fortsætte med at fremhæve de enkelte artiklers fortrin.

Kun ét lille kritikpunkt
Bibliana har, i en verden fyldt med kulørte blade, der mest af alt fortæller os, hvordan vi bør leve, hvordan ”det gode liv er”, et virkeligt budskab at fortælle os. Redaktionen vil fortælle os, hvorfor det at beskæftige sig med Bibelen til enhver tid er relevant og en helt igennem fantastisk beskæftigelse. Layoutet i bladet er lækkert, og man kan se, at der er kælet for de visuelle detaljer, således, at de understøtter artiklernes indhold. Samtidig er indholdet sagligt, velargumenteret og på alle måder interessant læsning.

Det er klart, at hvis man skal komme med et lille kritikpunkt, så kan det godt være, at Bibliana er populærvidenskabeligt, men det er trods alt stadig en relativ snæver kreds af læsere, der umiddelbart vil finde en interesse i at læse om forskning på Bibelområdet, men det er ikke at yde Bibliana den retfærdighed som bladet i virkeligheden fortjener. Emnerne syner måske nok at være tilnærmelsesvis nørdede, men det er selv for det uprøvede bibelske øje særdeles interessant og oplysende læsning, så det kan på alle tænkelige måder anbefales at købe et abonnement på Bibliana. Det værste, der kan ske er jo, at man bliver klogere!


Sognepræst Stine Ravnborg Dehn

Bibiliana #1/2011: Fantastiske fortællinger – om magi, monstre og mirakler
Red. Laura Feldt og Rasmus Nøjgaard
Bibelselskabet 2011