Illusionernes kystShare|

Inception af Christoffer Nolan (skaberen af Batman Begins og Memento) er en film om det stof som drømme er gjort af

Filmen er en visuel tour de force, der med sine kampe i vægtløse rum, med byer der folder sig om sig selv og universer der går i opløsning, bruger alle de nyeste teknologier til at skabe et univers, hvor alt er muligt, hvor drømmen er virkelig og virkeligheden drømmeagtig.

Ny Matrix?
Inception er med rette blevet sammenlignet med Matrix-filmene fra 90'erne, og det gør jo filmen interessant for præster og andet kirkegodtfolk, som har vist Matrix for konfirmander og andre, i håbet om at fange dem med ”Trinity” og ”Neo Anderson” – Treenigheden og det nye menneske.

Matrix satte en helt ny standard for det visuelle udtryk, med sin slowmotion action, og 360 graders kamera panoreringer. Filmen fik en andenordens selvbetragtning, som siden er blevet brugt i utallige film, og som også "Inception" står i stor gæld til. Der er skruet op for effektbudget, den kreative tænkning og tempoet i Christoffer Nolans film, og den er meget imponerende, selvom den ikke er aldelesnyskabende visuelt, viser den klart at 2D-filmen slet ikke er udtømt for muligheder.

Drømme i drømme i drømme
Inception begynder med at Leonardo DiCaprio (som blev superstjerne, da han forsvandt under vandet i Titanic) skyller op på en ukendt strand, med en pistol i bæltet… og hvad er det så for en ukendt kyst, denne skibbrudne er endt på? Christoffer Nolan har lavet en film, der foregår som lag af drømme, vi dykker ned i med Leonardo i spidsen for en bande industrispionagedrømmetyve. De kæmper for at udvinde oplysninger i et labyrintisk drømmeunivers befolket af offerets og egne projektioner og fortrængninger. Efterhånden som filmen skrider frem og bliver til drømme i drømme i drømme, mister vi overblikket og bliver stillet det klassiske spørgsmål om hvad der er virkeligt, og hvordan skelner man virkeligheden fra drømmen.

Selve det at lave film, er at lave bedrag og drømme. En kunstig virkelighed, som gerne skulle afspejle vores verden på nye måder og skabe nye facetter af mening. Jeg synes det er en fejl, når man kritiserer Inception, eller andre af genrens film, for at have for tynd en historie, eller lægger vægt på, om fortællingen er ny og 'holder'. Læs en bog i stedet for. Det narrative forløb er egentlig ikke særlig godt egnet til filmen som andet end det kit, der skal binde billeder og tema sammen. Her i Christoffer Nolans nye film, er historierne blot drømme, og vi må søge bagom det vi ser for at forstå, hvad det egentlig er, der foregår.

Cartesianske hjerner
Det bringer igen et ekko fra Matrix, men mere end det, er det det klassiske filosofiske spørgsmål, om hvordan vi kan vide noget sikkert om noget uden for vores bevidsthed og sprog? Er vi mennesker bare cartesianske hjerner i kar (som i Matrix)? Er der en højere bevidsthed, en virkelighed der ikke kan drages i tvivl, eller må vi indstille os på at leve i en verden hvor sproget skaber hvad det nævner?

Knap så tyk Kristusreference
I Inception er der en virkelig verden uden for drømmen, og der er en drøm om denne virkelige verden, men om den er opnåelig får lov at stå hen i det uvisse. Inception er ikke lige så tyk i sin Kristusreference som Matrix, men hvis den er bestemt brugbar til efterårets konfirmander alligevel, for tematikker som virkelighed og drøm, tid og evighed, moral og offer og det store hvem er jeg ligger lige for, og filmen taler i et sprog der nok skal fange de unge poder uden at billederne bliver for voldsomme for sarte sjæle.

Leonardo DiCaprio er skyllet sikkert i land på illusionernes kyst med Inception, og Christoffer Nolans drøm om at skabe en lille uro: Hvad er drøm og hvad er virkelighed, lykkes på underholdende vis. Selvom filmen ikke stort fornyer hverken drøm/virkelighedstemaet eller visuelle standarder for filmen, er det en ganske underholdende film, som man kan få spændende diskussioner ud af.

Lars Obel er sognepræst i Hans Egedes Kirke på Østerbro


Se trailer for 'Inception': www.scope.dk/film/6450-inception

Opdateret  19-01-2011