Religiøse USA -sekulære Europa
Vi begynder med en anekdote. I 1962 afgjorde USA’s højesteret i en skelsættende dom, at bøn i offentlige skoler var uforeneligt med forfatningen. Men dommen blev præsenteret af højesteretsdommer Hugo Black med følgende forklaring, at ”..religion er for personligt, for ukrænkeligt, for helligt til at vi kan tillade, at den ”perverteres og vanhelliges” af en offentlig embedsmand.” ( citeres efter bogen s. 106)
Anekdoten viser på den ene side spændingen mellem religion og stat i USA og på den anden side også, at religion er noget som skal beskyttes imod statens eventuelle overgreb. I Frankrig – som er sekularismens paradis – ville det være omvendt. Tørklæder er forbudt, fordi statens (det offentlige rum) skal beskyttes mod religion.
Disse forhold får man meget dybere og bedre indsigt i ved læsningen af denne bog. Der begyndes med den sociologiske fejltagelse, at modernitet og sekularitet hører sammen. Denne sekulariseringstese hører til den europæiske tradition i sociologien, men den har efterhånden ikke mange tilhængere længere. Men forfatterne påviser, hvordan sociologerne selv har været præget af en videnskabelig sekularitet og forskellige former for oplysningstradition. Derfor har der været en anderledes og mere ”liberal” sociologisk tradition i USA, hvilket har betydet, at man ofte har talt forbi hinanden på tværs af Atlanten.
Bredt modernitetsbegreb
Derudover gives der en ret nuanceret præsentation af religion og religiøsitet og sekularitet og modernitet ikke blot i USA og Europa, men også med blik for Europas store variation. Man kan måske hævde, at det er en svaghed at begreber som sekularisme/ sekular og modernitet ikke defineres, men det er en mindre ting. Man har en klar fornemmelse af begreberne gennem den måde de anvendes på. De har nok en mere sociologisk og mere bred definition af modernitet end f.eks. Hans Jørgen Schanz (i bogen ”modernitet og religion” fra 2008), men de er i øvrigt ganske enige med Schanz i at religionen har en plads i det moderne. Men netop Schanz sondring mellem modernisering og modernitet lægger et andet snit end denne bogs forfattere.
Stedfortræderreligion
Som nogenlunde informeret og oplyst borger er der meget man ved i forvejen, men der gives alligevel meget information og mange analyser som er gode. F.eks. peges der på forskellen mellem forfatning og praksis i USA, som anekdoten ovenfor også viser. En ting er den skarpe skelnen mellem religion og stat, men det betyder ikke, at religion ikke praktiseres offentligt. Tværtimod.
Staten skal sikre, at religionen får frit løb. I store dele af Europa – ikke mindst Skandinavien – er sagen en anden. Den historiske sammenhæng mellem stat og kirke, udtrykt i nationale kirker, betyder ikke at folk er meget religiøst aktive. I hvert fald ikke i sammenligning med USA, men det betyder omvendt heller ikke at de er ateister. Der er tale om en anderledes form for religion, som forfatterne bl.a. kalder ”stedfortræderreligion” (s. 57), hvilket dækker, at en mindre gruppe udøver religionen på det store flertals vegne. De fleste vil nikke genkendende til fænomenet, som synes at være udbredt også i Danmark. Man kunne pege på Jørgen I. Jensens gamle sondring mellem den nære og den fjerne kirke, som en anden måde at formulere samme problemstilling på.
Gode anekdoter og tabte bolde
Sammenfattende får man rigtig meget at vide og man er ofte godt underholdt. Ikke mindst er de små anekdoter ganske illustrative og billeddannende for læsningen. På den problematiske side er overblikket og klarheden. Den store følsomhed for nuancerne og variationerne som er en styrke, bliver også en svaghed, at det er svært at bevare overblikket. De er i længden irriterende, når man atter læser, at dette vil blive udfoldet i kap. 5 eller 6. Nå man når dertil har man glemt, hvad det var og det virker ikke altid som om alle bolde bliver samlet op. Og selvom det overordnede religionssociologiske perspektiv på udviklingen i Europa er glimrende, så er der alligevel mange lokale forhold og omstændigheder, der ikke kommer med. Det kan ikke være anderledes. Men når de selv hævder, at Europa er flere lande og der er mange forskelligheder, kan det undre at de spørger til en Europæisk identitet. Det følges ikke rigtig til dørs. Hele forholdet mellem EU og nationalstaterne og spørgsmålet om nationalitet og identitet er jo spændende; men svar på disse spørgsmål kan vel netop hentes i den historie de enkelte lande har haft i vekselvirkning med de forskellige religiøse traditioner.
Nuancering af debatten
Man skal selvsagt også korrigere for at USA nu regeres af den demokratiske Obama, og ikke den republikanske Bush, som forfatterne skrev under (den engelske udgave er fra 2008). Især afsnittet om de amerikansk-europæiske forhold i udenrigspolitikken virker lidt forældet.
Men trods denne kritik er bogen alligevel anbefalelsesværdig, fordi den nuancerer og oplyser en vigtig diskussion.
Peter Nicolai Halvorsen er studenterpræst på Københavns Universitet
Peter Berger, Grace Davie & Effie Fokas:
Religiøse USA – sekulære Europa?
Et tema og variationer
Forlaget ANIS, 2010, 208 sider, 249 kr.
Oversat fra ”Religious America, Secular Europe?
Af Gerd Have og Allan Rosengren