Erindringer i tideShare|
Det er vigtigt, at mennesker sætter sig ned og skriver deres erindringer, så det hele ikke bare går tabt i almindelig forelskelse i fremskridtet. Erik Norman Svendsens erindringer byder bl.a. på glimt fra barndommen og fra nogle af de mange sager fra hans tid som biskop
Fra 1992 til 2009 var Erik Norman Svendsen biskop over Københavns Stift. En sådan mand, går der naturligvis rigtig mange historier om. Mærkeligt er det da derfor heller ikke, at biskoppen har benyttet sit første år efter sin afsked, til at skrive på sit eftermæle. Det er nemlig tydeligt, at det har været ham magtpåliggende at få fortalt sin side af bare nogle af disse historier, så de mange fortællinger, der altid går i svang, hvor mennesker har deres gang i magtens korridorer, ikke får lov at stå uimodsagte.
Opslidende og interessante sager
Så her får vi biskoppens fortælling om de mest celebre af slagsen: Fra sagen om H.C. Christensen på Østerbro, der efter menighedsrådets opfattelse havde fejret nærmest katolske gudstjenester, over sagen om Steen Ribers og hans tro på reinkarnation til bataljerne med kirkeminister Tove Fergo og frem til den seneste og mest ulykkelige: Decorum-sagen fra Christianshavn, der sled umanerligt meget på alle og enhver, fordi den ikke kun blev forhandlet ved tjenstlige samtaler, men blev procederet for åbent tæppe i dagspressen.
Mest opslidende var uden tvivl sagen fra Christianshavn, der var en personsag, hvorfor biskoppen var uden mulighed for at forsvare sig. Mest interessant var nok til gengæld sagen mod Steen Ribers, der endte med at få en række konkrete lovændringer til følge efter højesteretsdommen, hvor Ribers fik tilkendt retten til at få sit medlemskab af folkekirken genetableret.
Det er godt og vigtigt, at vi nu har fået en flig af fortællingen om de mange år med samtaler, tjenstlige møder og senere retssagerne, indtil dommen faldt i højesteret. Erindringsbogen giver her appetit på endnu mere. Man kunne ønske sig et egentligt erindringsskrift om denne sag bilagt alle dens detaljer: relevante dokumenter, responsa, domme osv.
Nørrebro i efterkrigstiden
Bogens allerstørste kvaliteter ligger i de mange fine erindringsglimt fra opvæksten i efterkrigstidens København. De, som er rundet af samme tid, vil huske mange af de samme slags historier fra deres opvækst: sporvogne, ismejerier og bedsteforældre, der altid havde tid samt de obligatoriske sadistiske skolelærere, fremragende pædagoger og en herlig gymnasietid. I disse mange små vignetter fra det forrige årtusinde kommer vi tæt på en tid, der ganske enkelt ikke er mere. I dag er barndommens gade renoveret, gårdene indrettede til grønne oaser, og cafeerne ligger side om side med de tyrkiske grønthandlere, sushi-barerne og håndværksbagerne, mens de mørke kulrum og de fugtige og kolde lokummer er kommet på Arbejdermuseet. Og godt det samme.
Når det er sagt, bliver det imidlertid særlig vigtigt, at mennesker sætter sig ned og skriver deres erindringer, så det hele ikke bare går tabt i almindelig forelskelse i fremskridtet. For noget er der jo ikke mere: først og fremmest følelsen af kirken som en uundgåelig nødvendighed i storbyens liv og larm. I dag ligger de der: barndommens mange kirkefondskirker, bygget som romanske pasticher, italienske drømme eller bare barokke kolosser. Og stinker af de gamle cigarer, som biskoppen og hans venner for længst havde lagt på hylden, da først 70'erne var forbi.
Spørgsmålet, som denne bog også rejser, er: Hvordan holder vi fast i troens anliggende i denne by med en kirkelig struktur og med en hoben kirkebygninger, der næsten er håbløst usamtidige. Det er et sejt arbejde, der forestår, og som var Erik Norman Svendsens i mange år. Nu må andre trække i arbejdstøjet, hvilket læseren så også kan hente inspiration til i denne beretning om et myreflittigt liv.
Karen Schousboe
Erik Norman Svendsen
'Fra Nørrebro til Nørregade'
Indbundet, 260 sider
Kristeligt Dagblad 2010, 240 kr.