Ledelse og spiritualitetShare|
Det er på tide at gøre op med den protestantiske spiritualitetsforskrækkelse. Men samtidig er der grund til forsigtighed, fordi inddragelsen af spiritualiteten i arbejdslivet medfører en fare for at overskride den personlige grænse for det moderne arbejdsmenneske. Bliv klogere på spørgsmålet om spiritualitet og ledelse i bogen ”Ledelse og spiritualitet”, der rummer både kritik og ros af spiritualitetens rolle på det moderne arbejdsmarked
Relevant livtag med Weber
Siden Webers diagnose af den protestantiske arbejdsetik og religionens død har arbejdslivet dybest set været anskuet som meningsløst. Vi arbejder ikke længere for helheden, samfundet eller frelsen, men alene for vores egen skyld, mens mand, børn og venner passer deres eget arbejde og deres eget liv. Vi lever parallel-liv i fællesskaber, dvs. vi lever hver for sig; midt i blandt mennesker. Man kan ikke engang længere sige, at vi arbejder alene ”for fødens skyld”, som jo ellers var Guds straf over mennesket, da det havde spist af visdommens træ i Paradisets have. Arbejdet var Guds straf. At være uden arbejde er i dag en straf. Arbejdet skal være et personligt projekt, men som bogen ”Ledelse og spiritualitet” Tina Magaard (red.) viser, er det ikke sådan at gøre op med den større mening med i arbejdslivet. Netop fordi arbejdsliv også er liv. Jeg synes, at det er en meget god og relevant bog.
Tid til opgør med spiritualitetsforskrækkelse
I bogen findes både kritikere og fortalere for spiritualitetens rolle i arbejde og ledelse. Blandt fortalerne er Peter Pruzan. Spirituelt baseret ledelse giver lederen en mere personlig og oprigtig tilgang til ledelse, der bedre kan håndtere en virksomheds etiske profil, siger Pruzan. Kritikere ville her hævde, at spiritualitet gøres til redskab for succes, skønt Pruzan påpeger, at der ikke er nogen garanti for succes, selvom man gør brug af spirituel baseret ledelse. Viggo Mortensen følger fortalernes spor, dog på en anden måde, idet han efter min mening rigtigt påpeger, at den protestantiske teologi og kirkeliv må gøre op med sin hidtidige spiritualitetsforskrækkelse.
Moderne protestantisk vinkel
Der er en lang tradition i kirkens historie for at forholde sig spirituelt til mening, liv og arbejde, og der er ikke noget argument for at argumentere imod spiritualitet over en bred kam. Snarere må begrebet generobres og omdefineres/tilbagedefineres til en luthersk forståelse. Hele begrebet om Helligånd er selvsagt forbundet med emnet spiritualitet. Viggo Mortensen henviser til Luthers tredje artikel i Den Lille Katekismus om, at vi skal have respekt for, at der er ting, vi ikke kan af egen kraft og evne, hvilket kan siges at være den protestantiske vinkel på spiritualitet. Denne vinkel kan udfordre og modsige den ellers moderne forestilling inden for nutidens spirituelle retninger om, at vi netop kan klare alting selv. Det kan vi ikke, og derfor er spiritualitet i en luthersk optik det modsatte af den moderne selv-hjælpsspiritualitet.
Spørgsmålet er dog stadig, om ikke forsøget på at involvere spiritualitet og arbejdslivet helt grundlæggende er at overskride den personlige grænse for det moderne arbejdsmenneske, som det hævdes af skarpe og dygtige kritikere som bl.a. Karen Lise Salomon og Kirsten Marie Bovbjerg.
Passende med kritik og ros af spiritualitetens rolle Efter min opfattelse er der behov for både kritik og ros til samspillet mellem spiritualitet og ledelse. For selvom menneskets evne til meningsskabelse er uomgængelig, så må man også som leder og medarbejder være opmærksom på, at arbejdspladsen ikke kan eller skal gribe ind i denne meningszone. Meningen må (arbejds)mennesket selv skabe. Arbejdsmennesket kan ganske vist godt tåle at blive udfordret af andre, kolleger, chefer, der gerne vil tale om deres egne opfattelser. Men en arbejdsplads skal netop for at sikre individets frirum ikke have som projekt at overskride den intimzone som ”mening” er, både mening med arbejdsliv og med livet som sådan. Hvis man SKAL følge arbejdspladsens værdier på en bestemt måde, og/eller følge bestemte spirituelle mind sets fra organisationsteorier indenfor emnet ”spiritualitet og ledelse”, så holder ”meningen” nemlig op med at være levende, og bliver i stedet en spændetrøje.
Bogen kan stærkt anbefales til den, der vil føres ind i emnet og danne sig sin egen mening herom.
Camilla Sløk er centerleder, Ph.D., lektor ved Center for skoleledelse, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
’Ledelse og spiritualitet’
Gyldendal Business, 2010
Red. af Tina Magaard med efterord af Gitte Larsen
232 sider, 233 kr.
Bogens bidragydere er: Viggo Mortensen, Lars Ahlin, Peter Pruzan, Karen Lisa Salamon, Iben Egekvist Krogsdal, Marianne C. Qvortrup Fibiger, Kirsten Marie Bovbjerg, Jørn Borup, Elisa Morberg Wejse, Lars Pehrson, Tina Magaard og Steen Hildebrandt
Læs mere og køb bogen
her Læs flere artikler om ledelse og tro >>>