Det guddommelige billedeShare|
I udstillingen ”det guddommelige billede” viser Museet for religiøs Kunst en sammenstilling af traditionel kristen kunst, nemlig ikoner, og en genre inden for moderne samtidskunst, fotografiet
Ikonerne er et udvalg fra den norske Bodøgårds enorme samling, og fotografierne er taget af den markante norske fotokunstner Steinar Christensen. Udstillingen blev oprindelig kreeret til den norske Nordland Musikfestuke i 2009.
Men hvorfor nu sammenstille så traditionel og stereotyp en genre som ikoner med moderne fotografier? Det skal man vist se udstillingen for at få en fornemmelse af!
Steinar Christensens stilleben-fotografier – ”efter mennesket”
Udstillingen koncentrerer sig om en række af Steinar Christensen fotografier, som alle vækker mindelser om malerkunstens ”Nature Morte”. Fx billedet ”Sundown Soon”, som er et ret traditionelt stillebenmotiv med en række madvarer, fisk, brød, chilier, champignoner. Disse ingredienser suppleres imidlertid af en ikon med Jesus på, en bibel samt et billede af en forrygende solnedgang. Allernederst i fotoet ligger for en sikkerheds skyld en mobiltelefon – så man ikke er i tvivl om, hvor man er.
De bibelske symboler er klare, ligesom de er på billedet ”Holy Garden” (eller ”Gethsemane”, som det hedder på hjemmesiden). Her sidder en hund og skuer som Jesus opad i en lysstråle. På jorden ligger roser (med torne til tornekronen), og det eneste, der tyder på, at der har været mennesker til stede, er et stykke plastik ved siden af roserne.
Her kommer vi til et centralt tema for alle fotografierne: Der er ikke et menneske til stede – og hvor der skulle have været mennesker, er der dyr. Et andet eksempel er billedet ”Mor og barn”, som skildrer en moskusokse og dens unge, som står i et hus og kigger fra et værelse til et andet, hvor nogen har efterladt deres flasker og andet service brugt efter en skovtur. Ved siden af den brugte dug vokser der et træ op af gulvet.
Vanitas-motivet er, ligesom i den oprindelige Natur Morte-kunst, udbredt i mange af fotografierne: Madens forgængelighed (”Survival Kit 1”), kunstens forgængelighed (”Survival Kit 2”) og menneskenes forgængelighed – i alle billederne! Her er det ikke naturen, der er ”morte” eller død, men mennesket, jf. ”Sundown Soon”. Der er noget ”efter-menneskeligt” ved Steinars motiver. Naturen og dyrene har overtaget, hvor kulturen og mennesket måtte give op. Fotografen har opgivet troen på mennesket.
Ikonerne – en kontrast
Men hvad så med ikonerne, der flankerer Steinars billeder? Skal de give os troen på mennesket tilbage? Traditionelt set har man betragtet de stiliserede ikoner som afbildninger af det guddommelige. Det guddommelige er direkte til stede i ikonen. Når der hænger en ikon på væggen hos kristne (og sjovt nok også tit hos ikke-kristne mennesker!), er Gud til stede hos beskueren.
Der er en verden til forskel på ikonens virkelighedsopfattelse og den, som fotografen forsøger at udtrykke. Som udtrykt i et af billederne ”His Masters Choice”, hvor vi ser en hund, der kigger længselsfuldt på en moderne radio med tilhørende i-pod. Vi kender temaet fra grammofonpladens barndom, hvor hunden foran grammofontragten var varetegnet for pladeselskabet ”His masters voice”. Billedet – og ikke mindst titlen – antyder forskellen på ikonens traditionelle virkelighedsopfattelse: Gud er til stede i verden, og mennesket lytter til ”Herrens stemme”, og nutidens: Mennesket er blevet sin egen Herre (”master”), som træffer sit eget valg (”choice”).
Hvor Gud menes at være til stede i selve ikonen, er det guddommelige totalt fraværende i Steinars fotografier. Derfor sammenstillingen af de to genrer: Kontrasten mellem Guds nærvær og Guds fravær.
En moraliserende nordmand i en verden af fordærv?
Det er alt i alt en foruroligende udstilling: Portræt af en verden, der ville have det bedre uden menneskene. Dyrene kunne få en ny værdighed i en verden uden mennesker. Som i billedet ”Champ”, hvor en lille hund sidder midt mellem alle de medaljer, den har vundet – på menneskers præmisser. Er det et værdigt hundeliv?
Men er det dét, Steinar Christensen vil sige med udstillingen? Er han en moraliserende nordmand, der vil få os til at erkende menneskehedens fordærv? Og hvad sætter han i stedet?
I absolut kontrast til menneskenes fordærvede verden står ikonerne. De henviser til den guddommelige verden og er fyldt med portrætter af hellige mennesker. I den ortodokse kirke, hvor ikonerne oprindelig hører hjemme, ligger menneskets guddommeliggørelse ikke så fjernt som i den lutherske. Er en ny guddommeliggørelse af menneskeheden vores håb om frelse i en fordærvet verden, hvor de eneste væsener med noget, der ligner en sjæl, er dyrene? Og virker det? Se selv efter! Det er et forsøg værd, og du kan nå den indtil den 16. maj!
Dorete Kallesøe er teolog og forfatter'Det guddommelige billede'
Museet for Religiøs Kunst 13. marts til 16. maj 2010
Læs mere om udstillingen
her