The Blind SideShare|
Der er vist ingen tvivl om at USA har en stor indflydelse på resten af verden, især den del vi lever i. Vi lytter til, ser, læser og generelt optager amerikanske kulturprodukter dagligt i ucensurerede mængder. Indflydelsen er så omfangsrig at ’amerikansk’ ikke længere blot er et tillægsord, som beskriver den geografiske oprindelse, men i den grad også en beskrivelse af indholdet på det omtalte. Filmen ”The Blind Side” er ikke kun amerikansk produceret, men netop amerikansk i sit indhold og sin form på godt og måske især ondt
Blind naivitet
En så vag beskrivelse kræver selvfølgelig en definition, for USA er et ufatteligt stort land med en lige så varieret kultur og hverdag. Det skal især forstås som en beskrivelse af noget, der er kvalmende sentimentalt og hænger sig på slidte klicheer, og det er netop det ”The Blind Side” gør. En misforstået politisk korrekthed, en utålelig sødme og et forsøg på at fodre publikum med en noget firkantet morale, er en måde at se på ”The Blind Side”.
Fattig, sort dreng møder god, hvid kristenVi befinder os i syden, hvilket allerede lader alarmklokkerne ringe, for er der noget der siger ’amerikansk’ mere end højtråbende sydstatsfolk og deres velkendte ’southern drawl’? Memphis er byen hvor den hvide, rige og succesfulde Touhy-familie bor. I den anden ende af byen bor, eller rettere lever Big Mike. En kæmpestor sort teenagedreng uden meget held i livet. Aldrig har han haft en seng, hans mor er narkomisbruger og nabolaget er mildt sagt ikke opmuntrende.
Med hjælp fra en ven kommer Big Mike på en kristen privatskole, og dette tegner starten på en helt ny tilværelse. Som den gode kristen hun er, inviterer Leigh Anne Touhy den store knægt ind i sit hjem og sin familie, og ja forløbet i filmen er fremstillet lige så gnidningsløst, som beskrevet her.
Det er langt fra socialrealisme vi har med at gøre, og gråzoner skal man lede længe og forgæves efter. På trods af rigeligt med barndomstraumer er Big Mike blid og tillidsfuld mod sine nye, meget fremmede omgivelser.
TåkrummendeHurtigt opdages Big Mikes potentiale indenfor amerikansk fodbold, ikke mindst på grund af sin enorme form. Drengen som kommer fra de værste kår, bliver hjulpet af gode, hvide, kristne folk til en bedre fremtid. Selv beskrivelsen er tåkrummende i sin naivitet og diskrimination. Den velmenende politiske korrekthed formidles i stedet som en hyldest til de gode hvide mennesker, som hjælper de stakkels sorte ud af deres egen elendighed. Der er i det hele taget en skræmmende mangel på nuancer i samfundsskildringen, såvel som i figurerne.
Charmerende Sandra BullockTrods disse alvorlige mangler, er det stadig svært at forblive uberørt af Leigh Anne Touhys kærlighed for Big Mike. Dette skyldes ikke mindst den altid sympatiske og charmerende Sandra Bullock, som uden tvivl er filmens lyspunkt. Den humor og varme, som ikke føles forceret, står hun for sammen med Quinton Aaron (Big Mike). Tiden går da også relativt tjept i biografen, for på trods af sin ensidighed er der øjeblikke af morsomhed, og billige point at hente i sin feel-good facon.
Problemet ligger for så vidt i filmens ligegyldighed. Den karakteriseres som et drama, og tager et vigtigt emne, som de store skel der hersker i USA's samfund op som emne. Desværre undgår den enhver form for problematisering, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Det drama der er, foregår på fodboldbanen i al sin forudsigelighed.
Der er ikke meget at komme efter i ”The Blind Side”. Sandra Bullock er god og underholdende, som den afblegede sydstatskvinde med en masse integritet. Historien tror jeg på i sin kerne er velmenende, og bringer da også i ny og næ et smil på læben. Desværre er det en sørgelig affære, at se et drama om et samfundskritisk emne, uden hverken dramatik eller samfundskritik.
Astrid Skov-Jakobsen