image

Marilynne RobinsonShare|

Som læser af Marilynne Robinsons fortællinger har man mulighed for at se verden på ny: For alvor at se hvad der er lige for øjnene af en og derigennem måske komme det skabtes og tilværelsens store mysterium lidt nærmere

Marilynne Robinson er enten født i 1943 eller 1947 – eller 1932 ifølge Gyldendals oplysninger på flappen til hendes seneste roman Hjemme, der udkom på dansk i begyndelsen af marts. Og måske er det heller ikke så vigtigt, hvor gammel Marilynne Robinson er, for som forfatter er hun alt andet end tidstypisk med sine bibelske referencer og den lidenskabelige interesse for især reformert kristendom. Hun står på en eller anden måde uden for tiden. De tre romaner, hun har skrevet, virker samtidig nye og gamle: De er nye, som en ny morgen er det, fordi hun skriver med en overraskende sanselighed om det velkendte. Men af samme grund virker de gamle som verden selv, for er det ikke netop blevet morgen et utal af gange tidligere? Som der står i Hjemme: ”Hun gik ned ad trappen så stille som muligt og lukkede sig selv ud. Og her er verden så, tænkte hun, nøjagtigt som vi efterlod den. Himlen var varm og hvid, vinden en blid mumlen mellem træerne, en skinger raspen fra enkelte cikader.”

Tre romaner om familieforhold
Marilynne Robinson debuterede i 1980 med romanen Housekeeping, der er en klassiker i den nyere amerikanske litteratur. Romanen, der er oversat til dansk af digteren Inger Christensen med titlen Hus og hjem, har to søstre som hovedpersoner og beskriver deres opvækst uden forældrene, men omgivet af forskellige kvindelige familiemedlemmer.

Næsten 25 år kom der til gå, inden den næste roman udkom i 2004. I Gilead, der indbragte Marilynne Robinson den prestigefulde Pulitzerpris, er det relationen imellem far og søn, der er i fokus og sætter fortællingen i gang. Den gamle præst John Ames har sat sig for at skrive et brev til den søn, han har fået i en sen alder og ikke forventer at se vokse op. Men det, han skriver, kommer snart til at handle om forholdet til en anden, Jack, der er søn af vennen og præstekollegaen John Boughton. Jack er kommet tilbage til Gilead efter tyve års fravær, og det sætter et uvejr af uafklarede følelser i gang i den gamle mand.

I Hjemme befinder man sig som læser atter i den lille midtvestlige by Gilead, hvor man møder de samme personer i den samme periode, men fortalt fra John Boughtons datter, Glorys, synsvinkel. Der er derfor ikke tale om en fortsættelse, men snarere om en udvidelse af det samme univers. Fælles for de to romaner er forholdet til kristendommen og temaer som tilgivelse, forsoning og velsignelse.

Tankevækkende essays
Marilynne Robinson har også skrevet essays: Mother Country (1989) og The Death of Adam. Essays on Modern Thought (1998), og herfra skal lyde en anbefaling af sidstnævnte, der rummer kloge, tankevækkende og ikke mindst rystende velskrevne tekster om bl.a. darwinismen, Dietrich Bonhoeffer og hendes eget syn på og forståelse af de bibelske tekster i en opsats om Davids Salme 8. I denne tekst, der sluttes af med det, man kan opfatte som en slags poetik – altså en overvejelse over hendes egen forfattervirksomhed, skriver hun: ”What can these strange stories mean? After so much time and event and so much revelation, the mystery is only compounded. So I have spent my life watching, not to see beyound the world, merely to see, great mystery, what is plainly before my eyes.”

Som læser af Marilynne Robinsons fortællinger har man mulighed for at se verden på ny: For alvor at se hvad der er lige for øjnene af en og derigennem måske komme det skabtes og tilværelsens store mysterium lidt nærmere.


Sara Nørholm

Læs anmeldelse af Robinsons seneste roman Hjemme her
Læs kronik om Robinsons forrige roman ’Gilead’ på kristendom.dk her
Opdateret  20-07-2010