Kritik af HimlenShare|

Det fortrængte vender som bekendt altid tilbage. Denne freudianske indsigt gælder imidlertid ikke blot for jegets mørklagte kælderregioner. Den gælder også for udbrændte teologiske og ideologiske systemer, som vi ellers gik og troede, vi havde endegyldigt bag os. I al fald hvis man skal tro den australske forskningsprofessor Roland Boer, hvis ambitiøse forskningsprojekt nu foreligger i dansk oversættelse

Eller måske skulle man i virkeligheden sige: Hvis storstilede projekt vi nu har adgang til en beskeden flig af. For den foreliggende bogudgivelse udgør kun cirka halvdelen af bind et af i alt fem gevaldige bind, hvis tematiske brændpunkt alle samler sig omkring forholdet mellem materialisme og teologi hos en række af de mest fremtrædende marxistiske tænkere i det 19. og 20. århundrede. Boers forskningsprojekt, som han sammenfatter i overskriften ’Kritik af Himlen’, kan betragtes som et originalt forsøg på at genantænde gløderne fra en formodet udbrændt teologisk og marxistisk diskurs.

Kritik af teologiens rolle
Men hvad skal det nærmere betyde? Boer beskriver sit anliggende med den umiddelbart beskedent klingende genrebetegnelse ’kommentar’ (s. 17). Anliggendet er imidlertid alt andet end beskedent. Kommentaren er, som genre, en traditionsrig og vægtig læsestrategi, der stammer fra den bibelske kommentartradition, og som både forudsætter et minutiøst detailkendskab og et overlegent overblik over det relevante tekstmateriale. Ud over det imponerende læsepensum, som Boer har banet sig vej igennem, og som i sig selv må aftvinge respekt, er bestræbelsen nærmere bestemt at ”kritisere den rolle, teologien og Bibelen spiller i tænkningen hos nogle af nøglefigurerne i det tyvende århundredes vestlige marxisme” (s. 267).

Nøglefigurerne
De marxistiske nøglefigurer, som Boer tager under behandling i dette danske uddrag, er Ernst Bloch, Walter Benjamin, Slavoj Žižek og Theodor W. Adorno, der alle repræsenterer forskellige former for marxistisk inspireret refleksioner over teologi, religion og Bibelen. Boers greb er, hvad man kunne kalde immanent kritisk; han fører sin kritik af de omtalte figurer på grundlag af de enkelte forfatteres egne metoder og ideer. Men kritikken er ikke først og fremmest et rent ’negativt’ forsøg på at pege på indre selvmodsigelser og konflikter hos de enkelte forfattere. Boers anliggende er snarere besjælet af ønsket om at sprænge sig vej ind i disse forfatterskaber med henblik på at sprænge en række afgørende ideer og kategorier ud, som positivt kan bidrage til… ja, til hvad? For det forbliver ifølge min mening en smule uklart, hvad den systematiske ambition i grunden er i Boers storstilede projekt.

Forunderlig dialektisk indsigt
I den forbindelse er der imidlertid god hjælp at hente i bogens korte, men instruktive introduktion, som er skrevet af Mads Peter Karlsen og Carsten Pallesen. Her præciseres det, at Boers aktualitet først og fremmest skal findes i hans forsøg på at ”gengive venstrefløjen dens teologiske og bibelske kilder” (s. 10), hvorved Boers anliggende synes at nærme sig et mere ’klassisk’, sekulariseringsteoretisk spørgsmål om modernitetens retmæssige ophav. Foruden at levere skytset til en kritik af diverse former for ’sekulariseret teologi’ (s. 239), bidrager Boer imidlertid også til en forunderlig form for dialektisk indsigt i det overvundnes fortsatte beståen. Om dette betyder, at Boer også, her med Ernst Blochs ord, ønsker at fastholde ”enhver mulig arv hos religionen, der ikke går til med den døde Gud” (s. 83), er nok tvivlsomt. Men det er utvivlsomt, at vi med denne bogudgivelse har fået adgang til et særdeles interessant og imponerende forsøg på at gentænke sammenhængen mellem teologi og marxisme. Skræmmende nok: Det åbenlyst forbigangne står stadig foran os.

Ulrik Houlind Rasmussen, post.doc., Det Teologiske Fakultet, København 

Roland Boer:
Kritik af himlen -om marxisme og teologi
Anis, 2010
280 sider, 289 kr.

Opdateret  20-07-2010