Gyldne altreShare|
Fra Danmark kendes resterne af mindst ni gyldne altre. Men middelalderens danskere var ikke ene om, at smykke stenaltrene som relikvieskrin
For få år tilbage var jeg så heldig at besøge St. Ambrosius i Milano, mens en række notabiliteter blev vist rundt. Det lykkedes mig ved at putte en ”usynlighedspind” i munden at slutte mig til selskabet og således komme nær ved en af kirkens absolutte skatte, det gyldne alter, som er dateret fra 824-859.
Det består af en forgyldt forside, prydet med små kvadratiske billeder fremstillet af udbankede og forgyldte sølvplader. Selve indramningen af de enkelte billeder er i filigran, prydet med ædelstene og emaljer. Bagsiden er dækket af en række tilsvarende kvadratiske billeder med scener fra St. Ambrosii liv. I midten findes en port, der åbner op til selve den helgengrav med St. Ambrosius samt to martyrer fra den tidlige kirke. Deres lig ligger under alteret. Hele alteret er det tidligste eksempel på en fuld, forgyldt indramning af et helt alter, i dette tilfælde bygget op omkring en fuld helgengrav.
Når det var så væsentligt at komme tæt på – og desuden gav anledning til en del italiensk parlamenteren, da den omvisende pater opdagede mig – skyldtes det, at alteret netop ikke var beregnet på at nydes af læge personer på den måde. Fra begyndelsen af var det bestemt, at kun klierasiet skulle have adgang til at studere de forgyldte billedfortællinger fra Jesu og helgenernes liv. Vi andre var og burde stedse være henvist til kun at se det forgyldte genskin, der dækkede over den indre hemmelighed, relikviet, mente pateren i lighed med hans forgængere i embedet. På alterets bagside findes da også en indskrift, som lyder således:
” Det velsignede skrin skinner smukt som et glitrende våben af metal, smykket med juveler. Men langt mere magtfuldt end alt dets guld, er skatten, som er overgivet i dets varetægt, de helliges ben.”
Alt dette og meget mere kan man læse om i en ny bog, om de tidligste bevarede alterudsmykninger i Danmark: De gyldne altre og deres internationale forbilleder fra Italien og Tyskland. Bogen er på engelsk og måske nok ikke så let læst. Men den er værd at bruge tid på. På smukkeste vis demonstrerer den, at Danmark i 11- og 1200-årene kunstnerisk betragtet tilhørte alt andet end en udørk. Tværtimod var der en livlig kontakt mellem datidens kirkebyggere og de fremragende kunstnere, der arbejdede indenfor rammerne af et internationalt æstetisk ”broderskab”. Tankevækkende læsning.
Karen Schousboe Søren Kaspersen og Erik Thunø (Eds.:) Decorating the Lord’s Table. On the dynamics between Image and Altar in the Middle Ages. Museum Tusculanum Press 2006. Kr. 250,-